Kun 7 heste i Yonkers Trot
Det amerikanske storløb, Yonkers Trot, der køres lørdag aften på 800 meter banen Yonkers Raceway i New York, var engang et af travsportens fineste løb, og det indgår fortsat i The Triple Crown sammen med The Hambletonian Stake og Kentucky Futurity.
Men trods en samlet præmiesum på 445.474 dollars er interessenf or at starte i Yonkers Trot særdeles begrænset, og årets udgave fik blot syv anmeldelser!
Blot en enkelt af disse, nemlig Bambino Hall, optræder på Top 10-listen over Hambletonian-kandidater.
Der er to ting, der kan forklare den manglende opbakning.
1. Løbet er placeret forkert – det burde ligge efter The Hambletonian Stake.
2 Løbet afvikles på en 800 meterbane – amerikanske trænere af topheste undgår helst de små baner med deres absolutte toptravere.
Så desværre må man konkludere, at Yonkers Trot har overlevet sig selv, og at det i stedet nok ville være sportsligt mere relevant at indsætte Breeders Crown i The Triple Crown i stedet for.
Jimmy Takter er i år ude efter sin tredje trænersejr i træk i løbet efter at have vundet med Judge Joe i 2009 og On the Tab i fjor.
Hans våben hedder Leader of the Gang, der skal køres af Dave Miller.
Leader of The Gang havde en god sæson i fjor som 2-åring med fem sejre og en indtjening på 356.000 dollars – i år er det foreløbigt kun blevet til en tredjeplads i fire starter.
Startlisten til Yonkers Trot 2011 ser således ud:
1. Del Cielo (Broadway Hall) – George Brennan
2. Leader of the Gang (Muscles Yankee) – Dave Miller
3. Celebrity Bombay (Yankee Glide) – Brett Miller
4. Pegasus Blue Chip (Glidemaster) – Yannick Gingras
5. Evil Urges (Cash Hall) – Jimmy Whittemore
6. Live Jazz (Andover Hall) – Jim Meittinis
7. Bambino Hall (Tom Ridge) – Tim Tetrick
Heller ikke hoppeløbet, Hudson Filly Trot har samlet flere end syv heste – her er præmiesummen 237.714 dollars.
Her er Jezzy den helt store favorit, idet hun er ubesejret i 6 starter i år!
1. Angelette Hanover (Yankee Glide) – George Brennan
2. Lady Rainbow (Muscles Yankee) – Jeff Gregory
3. Jezzy (Credit Winner) – Tom Tetrick
4. Creme de Mocca (Chocolatier)
5. Thatsnotmyname (Windsong’s Legacy) – Jimmy Takter
6. Iron Lady (Taurus Dream) – Cat Manzi
7. Cabaret Princess (Yankee Glide) – Ron Pierce.