Kriteriet! Hvilke Avlshingste?
Hvilke avlshingste har afkom til start i Kriterie-løbene på søndag på Charlottenlund Travbane. Det har travservice.dk lavet en opstilling på.
I en tid, hvor der fokuseret voldsomt på om en hest har sko eller ikke sko, om den køres i ”liggevogn”, om den har frem og eller bagspor etc. så er vi tilbøjelig til at glemme, hvad det hele egentlig drejer sig om.
Dansk Trav Kriterium er et af travsportens ældste løb, og blev lavet som et avlsløb for 3-årige heste i 1898.
I dag kan det virke uforståeligt, at man taler om et avlsløb – lavet for at forbedre traverracen, men det var højaktuelt på den tid.
Da kørte man travløb med mange forskellige slags heste – typisk Frederiksborger og lette køreheste af forskellige racer ligesom der også var importeret heste fra Tyskland, Holland og Østrig-Ungarn.
Det var derfor nødvendigt at få lavet nogle prøver (løb) for at finde de heste med de bedste travegenskaber – og dem kunne man så avle videre på.
Derfor lavede man på Charlottenlund Traverbane (som den hed dengang) trilogien – Dansk Opdrætningsløb for 2-årige heste, Dansk Traver Kriterium for 3-årige heste og Dansk Traver Derby for 4-årge heste.
I vore dage er Dansk Trav Kriterium en begivenhed, som for de fleste står som det største løb for de 3-årige heste qua den store præmiesum, der er i løbet.
Men her på travservice.dk glemmer vi ikke travsportens historie, og vi har derfor set nærmere på søndagens tre Kriterie-løb ud fra et avlsmæssigt synspunkt.
Ser vi på det fædrene ophav, så stikker to avlshingste sig ud, nemlig Great Challenger og The Liquidator, der hver har seks afkom til start i de tre løb.
Faktisk har kun fem hingste mere end én hest med i Kriterie-løbene.
Ud over Great Challenger og The Liquidator er det From Above med 4 afkom samt Esterel Sunset og Super Arnie, hver to.
Bemærk at de to de nævnte hingste er hhv. en svensk og en dansk indlænder!
Sådan ser skemaet ud
Hingstens navn |
Dansk Trav Kriterium |
Dansk Hoppe Kriterium |
Kriterie Consolation |
Great Challenger |
2 |
2 |
2 |
The Liqudator |
3 |
3 |
|
From Above |
2 |
2 |
|
Esterel Sunset |
1 |
1 |
|
Super Arnie |
1 |
1 |
|
Flere |
Muscles Yankee, Golden Globe, Armbro Goal, Conway Hall, Crazed, Archduke Kemp. |
Dream Vacation, Varenne, Offshore Dream, Daguet Rapide, Quite Easy, Ken Warkentin |
Trophy Catch, Beaumont Hanover, In Dix Huit, Fast Photo |
Ser man på hvilke avlshingste, der som morfar har flest afkom med I de tre Kriterieløb, så topper den gamle Derbyvinder og championhingst, New Quick med fire afkom fulgt af Sugarcane Hanover med tre og Dancers Victory og Coktail Jet, hver to afkom.