Korvet Klintholm tilbage med maner
Korvet Klintholm med Christian Clausen viste, at den stadig besidder en god del af fordums styrke, da den sejrede let i Otto Hallings Mindeløb på Lunden i 1.11.4.
Micro Mesh med Lutfi Kolgjini var storfavorit hos V5-spillerne – Nick Nock med Johnny Takter var favorit i Vinderspillet, men da blomsterne skulle uddeles i Vindercircklen var det Korvet Klintholm med Christian Clausen, der stod der.
Fra spor 3 strøg Korvet Klintholm til spids, mens Micro Mesh fra sit inderspor blev fanget op, da også Nick Nock var hurtigt afsted.
Efter 200 meters kørsel lykkedes det dog Kolgjini af komme ud og resolut kørte han fremad.
Til eb.dk/trav havde Steen Juul inden løbet udtalt, at hvis det var ham, der kørte Korvet Klintholm, så ville han køre i spids, så længe det gik.
Og den taktik fulgte svigersøn Christian Clausen til fulde.
1.12.2 de første 500 meter og 1.11.5 på kilometeren viste stopuret for Korvet Klintholm, og så var Micro Mesh ude i andet spor mør.
Inzaghi med Jeppe Juel smuttede smart igennem indvendigt i opløbssvinget og så ud til at skulle blive nummer to, men på de sidste meter nåede Nick Nock forbi.
Korvet Klintholm sejrede i 1.11.4a/1600 m -årets hidtil hurtigste notering i Norden, mens Nick Nock blev nummer to i 1.11.8 – Inzaghi nummer tre i 1.12.0, mens Micro Mesh på fjerdepladsen noteredes for 1.12.2.
Det var femte start i Korvet Klintholms come-back, der blev indledt kort før Nytår – og med dagens præstation in mente, er det bare at konstatere, at Korvetten forsat er flyvende!