Kommer Pinocchio HJ med i Paris?
Formanden Bent Reikjær og de mange medlemmer i Stald KTAS går i denne tid og er meget spændte på, at staldens Pinocchio HJ får plads i feltet i Prix de Montreal på Prix d’Amerique-dagen.
Anmeldelsesfristen udløber først næste mandag, men som det er kotume i Frankrig, så meldes der i god tid til løbene – det sker via internettet.
Pt er der allerede anmeldt 34 heste til Prix de Montreal, der er et løb for -5-årige travere, der maximalt må have tjent 135.000 Euro.
Pinocchio HJ er med den 17. højeste startpræmiesum blandt de anmeldte, således “inde” i løbet i skrivende stund.
Det store spørgsmål er imidlertid, hvor mange flere heste der bliver anmeldt – og om disse har en højere startpræmiesum end Pinocchio HJ.
Efter anmeldelsesfristens udløb næste mandag formiddag, så kan man framelde onsdag formiddag og torsdag formiddag, inden endelig startmelding fredag.
Der bliver dog med stor sandsynlighed mindst en danskfødt hest i løbet, idet den tyskejede Partout Simoni er anmeldt og står som den 13. mest vindende hest.
Efter et virelig godt træningsarbejde her i weekenden, er det træner Sebastian Guaratos intention af starte Jag de Bellouet-sønnen i Prix de Montreal – det bliver så første start for Partout Simoni siden den 28. august