Kolgjinis løb!
Det er vist ikke for meget at kalde Svensk Uppfödningslöpp for Kolgjinis løb. I nyere tider er han den træner og kusk, der oftest har vundet løbet, og lørdag eftermiddag vandt han sin 6. træner sejr og 5. kuskesejr bag egenopdrættede Onceforall Face.
Det er Koljinis løb i disse år, men han mangler fortsat lidt i at nå op til legendariske Søren Nordin, der vandt løbet 9 gange som træner og syv gange som kusk.
Men mon ikke Ludde når det?
Han er jo unghestetræneren par excellence i dagens svenske travsport og hans stald bugner med topafstamningerne.
Dagens vinder Onceforall Face er efter Viking Kronos og ud af den italienske hoppe, Lemonsoda OM ved Leom Dra.
Det er tredje Viking Kronos-afkom, der vinder Svensk Uppfödningslöpp de to foregående har været Mciro Mesh og Raja Mirchi.
Det er anden gang Lemon Dra er morfar til en vinder – hans første var Fascination (Super Arnie).
Oneforalle face er første afkom efter Lemonsoda OM, der satte rekord 1.14.3 og vandt 5 sejre i 19 starter. Hun tjente 250.475 SEK.
I fjor fik hun hingst efter Raja Michi og i år har hun fået hoppeføl efter Joke Face.
Oneforall Face vandt et ret rodet løb, idet flere heste galoperede. En overgang var Oneforall Face lysår foran konkurrenterne, men ene forsøgte Orion Tilly (Clerk Magistrate) med Torbjørn Jansson at nå op til førende Oneforall Face.
Det lykkedes ikke. Oneforall face sejrede i ny svensk rekord for 2-årige hingste og vallaker – 1.13.7a/2140 m – Orion Tilly besatte andenpladsen i 1.13.8 og så var der et stykke ned til tredjepladsen M T Jest med Jørgen Sjunnesson i 1.14.7.
Der var 600.000 SEK i førstepræmie, men da Kolgjini sammen med sin hustru Anna Svensson også har opdrættet Oneforall Face var der lige en opdrætterpræmie på 160.000 SEK oveni.
Så bøden på 6.000 SEK som Lutfi Kolgjini fik for ”felagtigt brug af körspö” tynger nok ikke så hårdt. Forseelsen gav desuden fem dages udelukkelse!