Kolgjini vil satse på Frankrig
Lørdag eftermiddag var Lutfi Kolgjini gæst i studiet på TV4 sport og her fortalte han om sine fremtidsplaner.
– –Jeg har gennem de seneste år investeret i flere franske følhopper, og det er meningen, at jeg skal åbne en filial i Frankrig fortalte Lutfi Kolgjini.
– Travsporten går godt i Frankrig, og jeg finder det meget interessant. Derfor vil jeg satse i Frankrig. Amerikansk travsport siger mig ikke noget, sagde Kolgjini videre
– Kolgjini gav også udtryk for sin frustration i relation til den måde, hvorpå Svensk Travsport agerer i forhold til landets politikerne.
– -Vi skal have en stærk mand, der går fremad og ikke tager et Nej for et Nej, i stedet for som nu og stå med hatten i hånden og være ærbødige.
At Svensk Galop modtager 10% af overskuddet fra ATG finder Kolgjini også forkert.
-Der er blot 700 mennesker, der er involveret i galoppen i Sverige, og det beløb de får, svarer til, at vi sender dem hver enkelt en check på 100.000 kroner – det er ikke særligt smart. Galoppen skal selv tjene deres penge, sagde Kolgjini.