Kjærsgaards aften
Den ”nybagte” amatør, Preben Kjærsgaard markerede sin nye status ved at vinde to sejre på Jägersro tirsdag aften, hvor også Relado Enemærket kom på vinderpladsen. Og så vandt Soul Artist på ny.
Preben Kjærsgaard har haft mange topheste gennem tiderne, og det ser ud til at han har en ny stjerne på vej.
Navnet er Oristano – en 4-årig vallak efter Frække Frederik – Pride Rosina, som nu vandt sin fjerde sejr i lige så mange starter.
Tirsdagens sejr blev hjemført efter føring i 1.17.9a/2640 m – præmie 25.000 SEK
Pride Rosina har tidligere født bl.a, Gitano, der er helbroder til Oristano, som har rekord 1.12.4 og som har tjent 737.100 SEK.
Kjærsgaards anden vinder var Pioneer FH (SJ’s Photo), der har været stjernen i hans stald de senere år.
Pioneer FH vandt i 1.15.7a/2140 m – præmie 35.000 SEK.
Pioneer FH vandt i fjor cirka 375.000 SRK og har nu tjent 866.754 SEK.
Og Kjærsgaard har også en andel – næsten – i Relado Enemærket, idet han ejer dens fader, Frække Frederik!
Relado Enemærket var der vel ikke stillet de store forventninger til, da den indledte sin væddeløbskarriere, og i de første starter på Charlottenlund viste den sig tvær under løbene – især på staldsiden.
Derfor valgte træner Alex Haagensen at starte Relado Enemærket på Jägersro, og her befinder den sig som en fisk i vandet.
Relado Enemærket vandt sin sjette sejr i karrieren – og de seks sejre er alle taget på Jägersro!
Som altid var det Jørgen Sjunnesson, der sad i sulkyen bag Relado Enemærket, der sejrede i en tæt opløbskamp i 1.14.3a/1640 m – præmie 35.000 SEK.
Palle Günther har fået god gang i Soul Artist (Danish Delight), som nu vandt et jockeyløb med Jan Hansen i sulkyen. Det var tredje sejr i træk til Soul Artist, der sejrede i 1.14.5a/1640 m foran Simonis Sunshine med Erik Klossi og Rup med Marika Eriksson. Førstepræmien var på 30.000 SEK.
Ken Ecce indledte aftenens program med sejr med Sec d’Ete (Credit Winner) – en italiensk 3-åring, der træner af Dennis Olsen. På andenpladsen Jan Dahlgaard-trænede Win Esterel med Jørgen Sjunnesson.
Læs mere om løbene på Jägersro på banens hjemmeside – klik her