Kender du Classic Response?
I Finland blev den amerikanskføde Yankee Glide-søn, Classic Response for første gang hingstechampion i 2013 – Men hvem er det egentlig? Det har vi set nærmere på.
Classic Response blev for første gang hingstechampion i Finland i 2013.
Hans 125 startende afkom vandt tilsammen 590.355 Euro, og dermed blev de tidligere championhingste Express It med 141 afkom og en indtjening på 582.928 Euro og Andover Hall med 36 afkom og en indtjening på 57.693 Euro henvist til pladserne.
Classic Response er født i USA i 2000og er efter Yankee Glide – Classic Winner.
Han er første afkom efter Classic Winner (American Winner), der satte rekord 1.12.7 og tjente 72.121 dollars.
Classic Winner har i Classic Somolli samme moder som Crowning Classic (Crowning Point), der i 1990-erne var det helt store nummer I Italien, hvor den vandt alle de storløbene. Crowning Classic satte rekord 1.11.6 og tjente i alt 1.6 mio. Euro.
Måske derfor kostede Classic Response ikke mindre end 240.000 dollars, da den kom på auktion i USA som åring!!
Den levede imidlertid ikke op til sin høje auktionspris, og i en karriere, der strakte sig over tre år nåede den at vinde 6 sejre i 22 starter, sætte rekord 1.11.5 og tjene 162.419 dollars.
Og så blev den solgt til Finland som avlshingst – for i mellem tiden var dens lillebroder Classic Photo (SJs Photo) begyndt at rulle sig ud.
Classic Photo var en af de allerbedste i sin årgang, satte rekord 1.10 og tjente 1.4 mio. dollars og har siden slået sit navn fast som avlshingst. Den blev i øvrigt også solgt til Finland, men er op til denne sæson solgt til Sverige.
Classic Response er i Finland bl.a. blevet fader til Up to Date Hoss 1.10.3 – 322.942 Euro og Surprise Hoss 1.10.0 208.300 Euro.
De er begge fra hans første årgang født i 2006, hvor han fik 69 afkom.
Året efter fik Classic Response sin største årgang med 114 føl.
I de senere år har det været meget tyndt – i 2011 28 afkom, 2012 20 og 2013 blot7 afkom.
Classic Response udbydes til en følpris på 1.800 Euro – eller omkring 13.500 kroner.
I årene fremover ser det ud til at Classic Response vil få svært ved at hævde sig.
På Top-listerne for hingste med 2, 3 og 4 års afkom figurer han ikke blandt de 15 mest vindende.
Hos 2-åringer er det Diesel Don (broder til Muscle Hill), der topper, mes Express It er bedst hos 3-åringer.
Quite Easy er suveræn hos 4-åringerne, hvor han i kraft af blot to afkom, derbyvinderen Quite an Avenger og derby-toeren Venice er champion.