Kasper K Andersen udelukket tre uger
Kasper K Andersen er begyndt at slå sine folder i Sverige, men den unge dansker skal lige vende sig til det svenske reglement. I aftes løb Kasper K ind i en dobbeltudelukkelse.
I 5. løb sad Kasper K bag Tag Laday (s). Her kørte danskeren halvspor, hvilket generede en konkurrent til galop. Det kostede en udelukkelse fra den 09/06-15/06.
I 10. løb kom Kasper K efter dommernes mening igen forkert på den. Her var det fejlagtig drivning bag Pitstop Glostrup. Det kostede en udelukkelse fra den 16/06-29/06. Dermed er danskeren sammenlagt udelukket tre uger.
Flemming Jensen slap heller ikke for Åby-besøget uden en hilsen fra dommerne. Det var dog for en mindre forseelse. Jensen fik en bøde på 300 SEK. for at komme for sent til præsentationen til 1. løb.