JVB-direktør har sagt op
Pressemeddelelse fra Jydsk Væddeløbsbane:
På et møde dags dato mellem væddeløbsbanens bestyrelse og direktør Max Adelsbøll, har banen modtaget direktørens opsigelse.
Direktøren Max Adelsbøll har haft 7 års ansættelse, og banen har i den periode været udsat for gennemgribende fornyelse af banens faciliteter, bl.a. hjulpet på vej af den ødelæggende gaseksplosion i maj 2007 og efterfølgende genopbygning. Banen fremtræder i dag med nogle meget moderne faciliteter, og er da også klart den næststørste væddeløbsbane i Danmark.
Banen står nu ved en skillevej i forhold til en udnyttelse af de nye bygningers muligheder, en spillelov som er liberaliseret fra 1. januar, og fortsat store udfordringer i et svært sponsormarked. Med den baggrund er parterne enedes om en udramatisk fratrædelsesplan for den nuværende direktion, som i nogle måneder vil stå til rådighed for banen i fornødent omfang.
Læs mere i den udsendte pressemeddelse: KLIK HER