Juulemanden er tilbage!
Classic Grand Cru som ventet overlegen i hurtigklassen på Jydsk Væddeløbsbane i Århus for Steen Juul, som tog sin første sejr i mere end tre måneder.
“Juulemanden” gjorde comeback i sulkyen tidligere på dagen bag Palermo Tårs, der gik et topløb efter galop i første sving, og i sin anden start vandt Steen Juul altså den ventede sejr med Classic Grand Cru (Supergill), der samtidig forbedrede Chianti Pitt’s 30 år gamle banerekord til tiden 1.18,2a/2880 meter.
Efter en rolig indledning blev Classic Grand Cru efter ca. 500 meter sendt afsted i tredje spor, og med to omgange tilbage kunne storfavoritten (14:10) overtage føringen fra Open, der afviklede de første 500 meter efter 1.18,5.
Kilometeren blev dæmpet til 1.19,8 af en frisk pullende Classic Grand Cru, som siden var helt alene på banen og sejrede helt efter behag foran Open og Mancebo.
En herlig triumf for Steen Juul, som utvivlsomt har glædet sig helt ubeskriveligt til igen at være tilbage i sulkyen i løbssammenhæng – og med dagens præstation in mente er Classic Grand Cru fortsat et oplagt emne til sæsonens storløb. Det kunne bl.a. være interessant at se dansk tyskfødte sejrshest i Olympiatravet, hvor der stadig er en ledig plads efter Orrichiettis afbud.
– Det er skønt når man bare kan sætte sig op og hænge fast i linerne, grinede Steen Juul efter sejren.
– Han var næsten lidt for gåvillig i dag og det blev et let løb. Jeg ville egentlig ha’ kørt et rygløb, men de tog op foran og så var der andet at gøre end at køre fremad. Det er klart distancen kunne fælde ham, men jeg vidste det skulle være gode for at kunne slå ham.
Classic Grand Cru bliver iflg. Steen Juul ikke aktuel i Olympiatravet førstkommende lørdag.
– Jeg tror den sidste plads går til Local Conch; den er ejet i Göteborg og det er vist et løb, Flemming Jensen går efter. Denne her start lå lidt tæt på den seneste start i Norge, men det var på papiret et fint løb. Nu går der imidlertid to-tre uger inden han skal starte igen, sagde Steen Juul.
V65-resultat:
Afd. Nr. Vinder Odds Værdi Udg. 1 9 Olympic Game Birger Jørgensen 8,01 184 – 2 3 Robin Merc Rene Kjær 10,51 1351 – 3 4 Solidago Hestely Rene Kjær 2,90 1610 – 4 12 Rubinstein Nicolaj Andersen 9,91 10814 – 5 7 Scofield Birger Jørgensen 5,19 37851 – 6 7 Classic Grand Cru Steen Juul 1,44 –
Gevinster for 6 afdelinger rigtige.
Gevinst: 37.851 kr
Gevinster for 5 afdelinger rigtige.
Gevinst: 319 kr