Jonas’ aften
Rene Jonassen aftenens profil på Car-Center Racetrack med tre sejre.
I fjor havde Rene Jonassen sin hidtil bedste sæson som træner 45 sejre og tæt på 1 millioner kroner i indkørte præmier, men i år har Lunden-træneren haft knapt så meget fart på, selvom det trods alt er blevet til 19 sejre og ca. 530.000 kroner.
Torsdag havde “Jonas” dog en forrygende aften på Car-Center Racetrack, hvor det blev til tre sejre i seks starter og dermed er han nu kun én sejr efter Jens Arne Hansen i kampen om årets trænerchampionat.
To af sejrene blev taget med heste opdrættet, ejet og trænet af Lunden-amatøren Per Sørensen.
Første sejr kom med Rose Bakkely (Mastery), der i femte forsøg tog sin første sæsonsejr i tiden 1.15,7a/1640 meter efter en fin afslutning, mens storebror Pekoe Bakkely (Gill’s Victory) førte fra start til mål og sejrede let i 1.15,2a/1640 meter.
Derudover kunne Per Sørensen glæde sig over, at 3-årige Tian Bakkely – der har samme mor som både Pekoe og Rose Bakkely – blev godkendt på 1.25,7/2140 meter.
En ny “Frækkert”?
Anita Bakkegård Hansen har haft stor succes med Nok’en Frækkert, der søndag er til start i Mesterskab for Danmark, og nu har den dygtige Lunden-amatør fået en ny potentiel stjerne i svenskfødte Leave’m All Behind (Super Arnie), der i aften vandt sin tredje sejr på stribe med Arvid Olsen i sulkyen.
Leave’m All Behind overtog føringen efter 450 meter og var siden helt alene på banen i tiden 1.15,9a/1640 meter.
Se alle løbsrefefater fra Car-Center Racetrack på banens hjemmeside: KLIK HER