John Campbell I Hambletonian?
USA’s mest vindende travkusk gennem tiderne, John Campbell, der ikke har deltaget i løb siden 30. maj, hvor han var indblandet i et alvorligt uheld på Chester Downs, vender med stor sandsynlighed tilbage i løbene på lørdag, hvor han vil køre sin egen delejede Live Jazz i en indledende afdeling af The Hambletonian Stake.
Campbell, der pådrog sig flere brud i styrtet, føler sig nu så meget restitueret, at han gerne vil tilbage i løbene – dog vil han lade det komme an på udfaldet af et par køreture i tordagsens qualifier på The Meadowlands.
John Campbell, 56 år, har vundet 10.417 sejre og indkørt 275,6 millioner dollars. Han er den eneste, der har vundet verdens største travløb The Hambletonian Stake seks gange – senest i 2006 med Glidemaster – første gang i 1987 med Mack Lobell.
John Campbell har deltaget i The Hambletonian Stake hvert år i de sidste 28 år – det er også en rekord!
Inden uheldet har John Campbell vundet 51 sejre i 508 starter i denne sæson.
Live Jazz (Andover Hal) har ikke startet siden den 25 juni, hvor den løb dødt løb på en andenplads på The Meaowlands med Orlando, hvor Luckycharm Hanover sejrede.
Den har i år vundet 1 sejr i 6 starter – i fjor vandt den 3 sejre i 8 starter, og den hører til i gruppen, der ikke ikke umiddelbart har den største chance for en finaleplads.