Jeroboam tilbage med manér
Jeppe Juel aftenens profil på Royal Canin Arena med tre sejre, bl.a. med Jeroboam (øverste foto), der vendte tilbage efter ni måneder pause på imponerende vis.
Made Shadow var toneangivende undervejs i 18-tempo og fik siden Lord Of Makkegård frem udvendig, hvorefter tempoet blev presset i vejret.
Jeroboam fik et perfekt løb i ryg på Lord Of Makkegård, og da Jeppe Juel trak ud til angreb i opløbssvinget kunne den tidligere sejrshest speede frem til rimelig sikker sejr i tiden 1.15,9/2160 meter foran en ligeledes fint afsluttende Slim Shady.
Jeppe Juel var også på pletten i V5-finalen med Søren Jørgensen-trænede Osandra Game (Great Challenger), der vandt sin anden sejr i træk i tiden 1.16,8a/1640 meter.
Inden da havde den dansk-norske træner vundet begynderløbet med debutanten Radisson (Dream Vacation) i tiden 1.19,8a/2140 meter.
Fin sæsondebut af Ozakha Mill
John Køhler indledte V5-spillet med en sikker sejr med sæsondebuterende Ozakha Mill (Armbro Kaiser) i tiden 1.18,4/2140 meter. Taktikken var føring fra start til mål og Ozakha Mill – der er opdrættet, ejet og trænet af amatøren Christine Nordstrøm – sejrede ganske let foran Pretty Girl og Navy Langborg.
Ozakha Mill
Endnu en sæsondebutant var på pletten i 4. løb – Oktan (Mr Flirt), der trænes af JVB-amatøren Helle Tholstrup og blev kørt til sejr af Anders Nielsen.
John Køhler var igen toneangivende fra start i toptempo (1.13/500 meter) med Penelope udvendig. Denne overtog kommandoen efter ca. 950 meter og kilometeren blev passeret efter 1.15,1, men kort efter måtte Penelope overlade føringen til Oktan, der siden trak fra til overlegen sejr i tiden 1.14,7a/1640 meter.
Oktan
Ole Bender kiksede med Penelope, men slog til gengæld til i det efterfølgende løb med Peseta Ås (Dream Vacation) i tiden 1.17,0a/2140 meter.
Peseta Ås var hurtigst afsted fra start, men måtte efter 550 meter slippe til Kiki Sønderholm, der lignede vinderen ind på opløbet, men 100 meter før mål fik Ole Bender mulighed for at komme ud i andet spor, og på en fin afslutning kunne Peseta Ås gå frem til kneben sejr.
V5-resultat:
Afd. | Nr. | Vinder | Odds | Værdi | Udg. | |
1 | 1 | Ozakha Mill | John Køhler | 11,31 | 424 | 5 |
2 | 4 | Oktan | Anders Nielsen | 5,60 | 1076 | – |
3 | 2 | Peseta Ås | Ole Bender | 13,84 | 8745 | – |
4 | 9 | Jeroboam | Jeppe Juel | 3,03 | 17490 | – |
5 | 4 | Osandra Game | Jeppe Juel | 2,46 | – | |
![]() |
Gevinst:
23.321 kroner til tre rækker med fem rigtige