Jeppe Juel i Vild med Dans?
Når Vild med Dans igen ruller henover TV-skærmene til efteråret er det muligt, at travtræner Jeppe Juel er en af deltagerne, erfarer Travservice.dk
Forestil dig Jeppe Juel i en hurtig quickstep sammen med Marianne Eihilt!
Han vil helt sikkert have været ved frisøren så manken er sat!
Kunne det ikke være interessant – og morsomt?
Travsporten ville få en flot eksponering og komme ud til at publikum, som man normalt ikke når.
Travservice.dk erfarer, at Jeppe Juel er foreslået som deltager til efterårets konkurrence.
– Ja, det er rigtigt og jeg stiller gerne op, når det kan være med til at udbrede kendskabet til vor sport, siger Jeppe Juel.
Men endnu er intet afgjort – deltagerfeltet er ikke udtaget endnu – men Jeppe Juel er helt klart en af aspiranterne.