27 jun2011
Jeppe Juel vender “hjem” til Aalborg
Efter 1½ år med norsk trænerlicens vender Jeppe Juel pr. 1. juli tilbage som træner på NKI Racing Arena Aalborg.
– Vi er meget stolte over, at kunne byde Jeppe Juel velkommen hjem til NKI Racing Arena Aalborg efter et ophold i Norge. Jeppe rejste til Norge med store ambitioner i bagagen, men søger nu hjem, hvilket vi er meget glade for. Ambitionerne har Jeppe stadig, og der hersker jo ingen tvivl om, at hans kusketalent er uomtvisteligt, hvilket han beviser uge efter uge både på hjemmebanen, i resten af Danmark og i Norden, siger direktør Michael Korfitsen.
Jeppe Juel har i år vundet 32 løb på danske baner og indkørt 752.000 kr.