Jensen på Åby og i Billund
Flemming Jensen var som sædvanlig til start på Åby Travet, hvor han vandt med Alamo Boko, mens han havde sendt Ricardo Mols til Billund, hvor den sejrede for Jeppe Juel.
Det var tredje gang, at Flemming Jensen startede Alamo Boko (SJs Photo) og parret kunne sejre let i 1.14.6a/2640 m – præmie 30.000 SEK.
Det var anden sejr i tre starter, siden Alamo Boko er kommet til Stald Jensen.
Ricardo Mols (Chipmate) kom med friske laurbær fra Solvalla til Billund, og var sammen med Razor Blade spillet til favorit i V5-finalen.
Razor Blade galoperede for Knud Mønster og derefter havde Ricardo Mols med Jeppe Juel ikke de store problemer med at indfri favoritværdigheden – og samtidig sikre en spiller hele V5-puljen.
Den vindende V5-kupon i Billund havde Ricardo Mols blank i sidste afdeling og fik nu 109.124 kroner.