Jensen-festival i Aalborg
Flemming Jensen kan udbygge sin føring i championatskampen på hjemmebanen i Aalborg i eftermiddag, hvor han er til start ikke færre end syv gange.
I alt starter Stald Flemming Jensen 10 heste – tre af dem køres af Jeppe Rask, der jagter Kenneth Andersen i kampen om banens jockey-championat.
Jeppe Rask er også i sulkyen i 2. løb bag familiehesten Global Playboy, der nok er hans bedste sejrschance.
Kenneth Andersen, der er ude tre gange uden de på papiret store vinderchancer, er førende med 9 sejre og 11 andenpladser med Jeppe Rask med 8 sejre og 5 andenpladser lige efter.
Sportsligt tegner 4. løb interessant med Sweet Home Alabama i spidsen for et felt med bl.a. Outstanding lady, Hairspray og Nanny Fine.
Du kan downloade baneprogrammet til eftermiddagens løb på dette link – klik her