Jackpot-nøglen Maharajah
I morgen afgøres Jämtlands Stora Pris, hvor der er 750.000 SEK til vinderen. Favoritten er Maharajah, der er tilbage efter problemer med en hov. Og med al sandsynlighed er denne toptraver nøglen til de mange V75-millioner.
Da der ikke blev udbetaling for fem rigtige i sidste uges V75-spil, er der Jackpot i morgen. En enlig spiller med de syv rigtige, kan se frem til en gevinst på omkring 50 millioner kroner!
Maharajah var meldt til start i Oslo Grand Prix midt i maj, men en hovbyld satte hesten ud af spillet. Nu er han tilbage, men hvordan er formen?
– Han føles rigtig fin, men det er stadig svært at sige, hvor han står med hensyn til formen – da han ikke har startet i lang tid, fortæller Maharajahs staldpige, Lisa Skogh, til Kanal75.
– Hvis alt er i orden efter løbet i morgen, er det sandsynligt, at vi fortsætter længere nordpå og starter på Boden i Norrbottens Stora Pris næste lørdag, oplyser Lisa Skogh.
Bør være fin trods løbpause
– Det var en stor hovbyld, og det tog et stykke tid, før han var fin igen. Men så snart der var kommet hul på bylden, blev han haltfri. Han tabte ikke så meget form, idet han har været holdt i gang hele tiden. Jeg kan selvfølgelig ikke garantere noget, idet han ikke har startet siden den 30. april, men han virker i hvert fald fin.
– Vi rejser til Östersund i dag. Efter alle de rejser han har været på, har han vænnet sig til at overnatte fremmede steder. Der er ingen problemer med det. Han er ligeglad, så længe vi passer ham som derhjemme, siger Lisa Skogh.
Foto: Kanal75