Jackpot i V65
V65-finalen til Morten Friis og Klaus Krogsgård-trænede Ædla Rico (Zerberus) efter en forrygende afslutning i sporene.
Da startvognen slap feltet var det med Krabat og Johnny Jørgensen hurtigst afsted, men efter 500 meter måtte parret slippe til Upptakt, der siden afviklede første kilometeren efter 1.17,1.
Singularity Hanover havnede i dødens da Upptakt tog spids, men var alligevel i stand til at overtage føringen ind i sidste sving, hvor Mccoy V K også kom i et godt angreb i tredje spor.
Ind på opløbet lignede det sejr til Singularity Hanover, men helt ude i banen kom Ædla Rico – der ejes og trænes af Skive-amatøren Klaus Krogsgård – i en forrygende afslutning og kunne på de sidste meter gå forbi til sejr i sine første start siden midten af december.
– Mange gange føler man at hesten skal ud og have løb i kroppen. Jeg kørte et arbejde med hende forrige lørdag, hvor hun var fin, men der var ikke så meget fart på og derfor ville jeg ikke melde noget ud her første gang. Men så længe hun forholder sig rolig, har hun en fantastisk speed, der fælder mange ind på opløbet. Vi kom ikke rigtig med fra start, da jeg ikke kunne nå at afvantre, så jeg kørte bare stille og roligt og prøvede at få en god ryg. Det blev helt perfekt og hun er en hård dame; de skal være gode for at holde hende væk, fastslog Morten Friis efter sejren, der betød, at der i V65-spiller ikke blev fundet nogle rækker med seks rigtige.
Førstepræmiepuljen på 63.891 kroner overføres til næste søndag, hvor JVB igen er vært for V65-spillet.
Favoritten Olympia Bay og Mester Trøjborg galoperede begge i første sving.
V65-resultat:
1. afd.: 1 Ofelia B S
2. afd.: 9 Nemo Laser
3. afd.: 8 Nonis Lobell
4. afd.: 8 Malou Elholm (9 udgik)
5. afd.: 8 Omilo (2 udgik)
6. afd.: 10 Ædla Rico
Gevinster:
6 rigtige: Jackpot
5 rigtige: 2.843 kr.