Ja, hvor er den røde tråd ??
Reaktion på Rene Clausens indlæg “Doping: Hvor er den røde tråd?” (læs her):
Efter min mening er dyrlægernes måleapperater blevet så følsomme, at man i dag kan finde alt i en urinprøve eller blodprøve. Det er også fint nok, men så burde der bare være grænseværdier, så det er tilladt f.eks. at smøre salve på et sår. Som Rene Clausen nævner er det jo ikke til at vide, om der har været en behandlet hest inde i den boks, man nu en gang for tildelt på en løbsdag.
Noget andet man burde se efter i de ulovlige midler er, om de er præstationsfremmende. Mange af de præparater, der er på listen i dag, får jo ikke hesten til at yde over evne. En hest løber jo ikke stærkere end den plejer, bare fordi den har fået noget salve på et sår.
Og så til dem, der går i fælden. Der burde være faste regler om hvad straffen for doping skal være. Ikke ligesom i Kaj Jensens sag, hvor man var nødt til at spørge svenskerne hvad de synes. Det skal være sådan at man ved hvad straffen er, hvis man ryger i fælden. Om det så er for brug af ulovlige midler på en hest eller det er sjov tobak hos mennesker.
Så få dog lavet et regelsæt for både midler der må bruges (med grænseværdier), og et skema over udmåling af straffe for dem der bruger dopingmidler.
Med venlig hilsen
Lene Hjorth
Læs også: Er Kaj Jensens straf hård nok?