Italiensk 2-åring i 1.13.5
Italiens største løb for 2-årige travere, Gran Criterium blev søndag eftermiddag vundet af Sceicco med Andrea Guzzinati i sulkyen i 1.13.5a/1600 m, hvad der ny løbsrekord.
Stig H Johanssons Specialess (Ganymede) med Erik Adielsson var løbets storfavorit, og den fik et smørløb i andet par udvendigt og gik frem til føring med 500 meter tilbage.
I opløbssvinget fik den Sugar Rey (Look de Star) med P Romanelli op udvendigt og denne havde Sceicco (Look de Star) i ryg.
Ind i opløbet forsøgte Adielsson at stikke, og så en overgang ud til at skulle gå mod sejren.
Men så trak Andreghetti Sceicco ud og den formelig eksploderede i en speed, der bragte den forbi Specialess til sejr i 1.13.5 a/1600 m – Specialess gav op kort før mål og galoperede, og så gik andenpladsen til Sugar Rey.
Bemærk at såvel Sceicco som Sugar Rey begge er efter den franske Coktail Jet-søn, Look de Star.
Vindertiden var den næsthurtigste notering af en europæisk 2-åring i år, idet Stankovic OK (Self Possessed) har vundet i 1.13.4 – den var ikke med i søndagens løb.
Sceicco fik 69.000 Euro i førstepræmie.
Hos hoppene var Saba del Ronco (Adrian Chip) storfavorit, men den måtte nøjes med en tredjeplads- Gran Criterium Filly med 27.600 Euro i førstepræmie vandtes af Sharon Gar (Varenne) med F. Virzi i 1.14.0