08 sep2011
Intet Derby for Bo
Det lykkedes ikke for Bo Westergaard at kvalificere sig til finalen i Norsk Trav Derby den 18. september på Bjerke, da der i aftes blev kørt Derbyprøver.
Bo Westergaard havde to heste – Leon West og High Cartier – med i Derbyprøverne og på forhånd var ingen af dem tillagt den store chance. De sluttede da også uplaceret.
Den helt store derbyfavorit i Norge er Muscles Wiking BR (Muscles Yankee) med Bjørn Goop, der som ventet gik alene over banen i sin prøve i 1.16.3a/2600 m. Vinderodds 1.11.