Ingen plads til Open
Jeppe Juel behøver ikke at tage til Paris på mandag, for Open fik ikke plads i feltet. Derimod starter Pinocchio HJ.
Interessen for at være med i mandagens Prix de Brionne på Vincennes var så stor, at 12 heste blev tvangsslettet, heriblandt Open, der skulle være kørt af Jeppe Juel.
Derimod er KTAS-hesten Pinocchio HJ med, og den skal, som vi tidligere har oplyst, køres af topkusken Eric Raffin.
Eric Raffin har vundet 1011 sejre i sulkyløb og 639 i monte i sin karriere.
I 2012 blev han nummer to i det franske kuskechampionat bag Jean Michel Bazire med 168 sejre, ligesom han blev nummer to i montechampionatet med 70 sejre.
Herhjemme har vi se Eric Raffin med Rapide Lebel i Copenhagen Cup i fjor.
Prix de Bionne køres over 2700 meter og har en samlet præmiesum på 54.000 Euro.