Ingen Photo Princess på Vincennes
Michael Lønborg havde sikkert håbet på mindst et dacapo, fra han gæstede Vincennes i januar med Martin Hansens Photo Princess.Da blev parret nummer to. Lønborg Jr har anmeldt Photo Princess til løb på Vincennes på fredag.
Interessen for at være med i det pågældende løb har imidlertid været så stor, at der ikke bliver plads til Photo Princess i feltet.
Det kan allerede nu konstateres, idet der er tilskrevet 22 heste med større startpræmiesum end Photo Princess, som altså pt står som 5 reserve i løbet.
Derimod er det helt sikkert at KTAS-hesten Pinocchio HJ samme dag kommer til start i et monteløb på provinsbanen Mauqenchy. Den får toprytteren Eric Raffin i sadlen.
Torsdag er Partout Simoni med Dominik Locqueneux til start i 1. løb på Vincennes – et løb over 2100 meter auto, og som der kan spilles til i DanToto.
DanToto har også spil til eftermiddagens løb på Vincennes.