08 apr2012
Ingen Mister Herbie til Elitloppet
Verdens hurtigste traver 2012, canadiske Mister Herbie kunne have været en interessant deltager i Elitloppet, men træneren ønsker ikke at rejse.
Mister Herbie (Here Comes Herbie) med Jody Jamieson, der i nat besejrede Nord Amerikas bedste ældre traver, San Pail og vandt finalen i The Glory Comet i verdens hidtil hurtigste tid i år, 1.09.3 kommer ikke til elitloppet.
Det oplyser den internationale løbspromotor, Klaus Koch til travservice.dk.
– Jeg har i dag været i kontakt med træneren Jeffrey Gillis, og han mener, at det er for tidligt at matche 4-årige Mister Herbie mod bl.a. Rapide Lebel, så der bliver i hvert fald ingen Europa-rejse for den i år, siger Klaus Koch.