Ingen løste V65 på Lunden
V65-spillerne fik det svært, da først Pretty Flamingo ig siden Borlis Carl bombede på Lunden søndag eftermiddag, og nu er der en jackpot på vej til løbene på Jydsk Væddeløbsbane næste søndag.
V65-spillet på Charlottenlund startede favoritpræget
Først kunne den forsvarende amatørchampion Bjarke Haagensen vinde med sin nye tyske hest, Schenkenberg.
Schenkenberg, der har den gamle Copenhagen Cup-vinder Glass Hanover som fader, har indledt sin karriere i Tyskland med to sejre, og her kom hattricket i hus foran en godt afsluttende Rubin Sus med Peter Simoni.
I 2. afdeling satte storfavoritten Stolen in America (Andover Hall) med Steen Juul favoritspillerne på pinebænken ved at galopere i løbets første fase
Den kom imidlertid flot tilbage og stred sig til sejr foran Snap med Max Nielsen og Sire of Legacy med Kenneth Nielsen – sidstnævnte sluttede forrygende af efter at have siddet fast i inderbanen bag længe førende Sioux Sølvtop, der gik i stå i opløbet.
I Dansk Trav Klubs Ærespræmie var der kun en hest på banen, og det var Christian Lindhardt-trænede Outsider (Smokn Lantern) med Ken Ecce.
Outsider, der senest har startet et par gange i monte, befandt sig godt på den let opblødte bane på Lunden og sejrede utroligt overlegent.
Det var i øvrigt Ken Ecces anden dagssejr, idet han i 2 løb vandt med egentrænede Quintessse (Varenne)
Efter Outsiders sejr i 3, afdeling var V65-værdien blot 353 kroner, men så
…
I 4. afdeling var Stolen in America med Steen Juul storfavorit til 14:10, men den havnede i dødens på
Royal Mastery med Rene Jonassen og gav op ind på lige bane.
Det gav plads til vinderhullets Pretty Flamingo (Vic Torre) med Flemming Larsen, der skød frem og akkurat fangede Royal Mastery på målstregen. (målfoto)
Det var Flemming Larsens første sejr på hjemmebanen i år
Og så var der mandefald i V65 og værdien inden 5. afdeling var nu på 19.773 kroner.
Nu skulle omgangens største favorit Osbourne med Mikkel Olsen så bringe de overlevende kuponer videre i 5, afdeling.
Efter 700 meters kørsel kørte Mikkel Olsen frem med Osbourne, men fik svar af førende Joss QC med Allan Bo Rasmussen, og rejsen i dødens betød, at storfavoritten ikke havde nok kræfter tilbage i opløbet til at afvise et godt angreb fra Borlis Carl (Rydens Sensation) med Karina Rindom, der kørte den for første gang.
Dermed var det slut med kuponer med mulighed for 6 rigtige.
For Karina Rindom var det hendes 7. sejr på Lunden i år og hun udfordrer således den forsvarende champion Bjarke Haagensen hårdt – Haagensen har også syv sejre, men flere andenpladser.
Endelig blev det til endnu en dame-sejr, da svenske Jenny Andersson kom susende med Rockefeller F (Viking Kronos) i V65-finalen og sejrede sikkert. Det var hestens første placering i 5 starter i år.
V65-spil, 3.-8. løb, omsat: 202.804 DKK. Opdateret kl. 16:39 | ||||||
Afd. | Nr. | Vinder | Odds | Værdi | Udg. | |
1 | 6 | Schenkenberg | Bjarke Haagensen | 4,47 | 81 | – |
2 | 6 | Stolen in America | Steen Juul | 2,03 | 105 | 10 |
3 | 6 | Outsider | Ken Ecce | 9,68 | 353 | – |
4 | 4 | Pretty Flamingo | Flemming Larsen | 15,76 | 19773 | – |
5 | 6 | Borlis Carl | Karina Rindom | 24,25 | 0 | 2 |
6 | 5 | Rockefeller F | Jenny Andersson | 8,93 | 10 | |
![]() |
||||||
Gevinster for 6 afdelinger rigtige. Antal rækker: 0 Gevinst: 0 kr / Jackpot overførsel |
||||||
Gevinster for 5 afdelinger rigtige. Antal rækker: 2 Gevinst: 26.364 kr |
||||||
Reserveheste rækkefølge: Afd. 2: 4, 7, 1, 8, 6, 5, 3, 2, 9, 10 Afd. 5: 5, 3, 4, 10, 2, 11, 1, 6, 8, 7, 9 Afd. 6: 9, 1, 2, 6, 10, 3, 7, 8, 4, 5 |