Ingen grund til bekymring
Nogle nordjyske opdrættere, der har afkom efter andre hingste end Opdrætterforeningens, har udtrykt bekymring for om de nu også kunne få deres afkom med på Gigantium-auktionen i Aalborg, – men der er ingen grund til at være bekymret, siger Opdrætterforeningens formand, Mikkel Stub Jørgensen.
I betingelserne for auktionen er anført, at det maksimale antal auktionen kan omfatte, er 100 heste og at åringer efter Opdrætterforeningens hingste op til en vis grænse har fortrinsret til at blive udbudt på aiuktionen.
– Det skal man dog ikke lade sig afskrække af, siger Mikkel Stub Jørgensen.
– De to foregående år er der kun blevet anmeldt henholdsvis 17 og 32 åringer efter hingste der virkede i Opdrætterforeningens regi til auktionen. Derfor bliver der helt sikkert plads til mange andre åringer, der ikke er efter hingste, som Opdrætterforeningen har udbudt.
– Hvis man antager, at der igen er 32 åringer efter Opdrætterforeningens hingste, der anmeldes, så er der faktisk plads til 68 yderligere heste på auktionen, hvilket er flere end hvad der udbydes på DTC’s Derbyauktion, siger Mikkel Stub Jørgensen videre.
– Vi modtager i øvrigt gerne tilmeldinger allerede nu – og altså også fra åringer, der ikke er faldet efter Opdrætterforeningens hingste-tilbud, slutter Mikkel Stub Jørgensen.
Sidste frist for tilmelding er den 15. juni – i øvrigt er det også muligt at tilmelde løbsheste – se auktionsbestemmelserne i Væddeløbsbladets februar nummer