Indtryk fra New Zealand
Den danske VM-deltager og hans hustru Josephine Olsson har lørdag været på et spændende udflugtsprogram, hvor de bl.a. fik lejlighed til at køre på jet ski.
VM-deltagerne fik også en ekstra, og ikke planlagt oplevelse, idet området omkring Christchurch blev ramt at to mindre jordskælv.
I morgen er der finale i VM-konkurrencen – den køres på en græsbane– så får Bjarke Haagensen også prøvet det.
Der skal køres to løb.
På vore breddegrader er det ikke ualmindeligt, at der køres travløb på græsbaner i Frankrig og England.
Efter Fegats bestyrelse har behandlet de forseelser, som kuskene har begået i løbene, er der nu kommet en revideret stilling, og den placerer Bjarke Haagensen på en delt 9. plads:
1. Steve Phillips New Zealand 68
2. Jaap Terstal Netherlands 60
2. Damian Oliver Oliver Spain 60
4. Marian Tux Germany 57
5. Jiri Svoboda Czech Republic 44
6. Volodymyr Kustal Ukraine 41
7. Bernt Oksnevad Norway 40
7. Kelly Walker USA 40
9. Bjarke Haagensen Denmark 39
9. Franck Marty France 39
11. Piet Van Pollaert Belgium 37
12. Georgy Makarevich Russia 30
Josephine har sendt os disse fotos:
I VM-konkurrencen køres der både med pacere og travere – her er Bjarke Haagensen ude med en pacer – bemærk det specielle seletøj – hobbles – som 99,9% af alle pacere bærer omkring benene. De sulkyer, der benyttes på New Zealand og i Australien er også en anden type, end dem vi kender. De er smallere og kusken sidder meget længere fra hesten, end vi er vant til.
Og sådan ser sulkyen ud fra siden – den ligner faktisk en moderniseret udgave af de meget benyttede longshaft-sulkyer man brugte, da jeg begyndte at komme til trav i begyndelsen af 1960-er.
Det var i øvrigt først meget senere, at jeg fandt ud af, at de hed longshaft-sulkyer, for på fynsk var det blevet til “langsis-vogn”!
På Addington-banen var der en paddock – akkurat som vi kender det fra bl.a Klampenborg Galopbane, hvor de deltagende heste og kuske samledes inden de kørte ud på banen.
Alle heste, der starter i løbene samles i en speciel stald, hvor hvert løb har sin afdeling – systemet kender også fra USA.
Her står hestene det meste af løbsdagen.
Da mange heste ikke vil urinere på et betongulv, så bliver de på vej ud til banen til løb kørt forbi et “heste-urinal”, hvor de så kan få “tisset” af.
De New Zealandske heste er generelt meget rolige – mange af de heste, der starter i løbene er vallakker.
På New Zealand har man to startmetoder – autostart – som vi kender det – og standing start, hvor hestene står stille foran startlinjen.
Se hvordan det virker på denne video – klik her