Indtryk fra Bornholm
”Den gamle redacteur” er i denne weekend taget til solskinsøen Bornholm, for at overvære årets største løbsdag med Bornholms Mesterskabet som hovedbegivenhed. I en række indlæg vil jeg fortælle om mine oplevelser og indtryk på Bornholm – og det kommer ikke kun til at handle om trav.
Det er mange år siden at jeg har været til løb på Bornholm.
Ja, så mange at jeg dårligt husker det, men det var vist i den periode, hvor Florican Dirt var den store stjerne.
Den sluttede sin løbskarriere i 1991!
Så nu må det være på tide!!
Man har to muligheder for at komme til Danmarks østligste ø – Bornholm.
At flyve eller tage en færge. Færgen går enten fra Køge – og er en natsejllads – eller du kan vælge at tage over Ystad og med en moderne hurtigfærge til Rønne.
Jeg valgte den sidste løsning, der indebar en køretur over Øresundsbroen.
Jeg var lidt spændt ved betalingsanlægget, om ham den tykke fra Bro-Pas-reklamerne på TV, ville stå og belære mig om fordelene og endda muligvis løfte min bil over i en anden betalingsbane.
Måske var jeg for tidligt på den, for der var ingen, der tilbød mig noget som helst.
De ville bare have mine penge!
Fremme ved færgen var der allerede mange, der ventede. Var ellers i god tid – tre kvarter før afgang.
Så kom hurtigfærgen Leonora Christine – en stor catemeran-færge, der er bygget i Australien og som kan tage 357 biler og 1400 passager.
Udover passagerne er der et stort antal hunde i alle størrelser.
Ja, da vi kom ombord så vi bl.a. en Grand Danois på størrelse med en stor pony!
I det hele taget så så det ud til, at det var særdeles populært for hundeejere at tage til Bornholm.
Ombord mødte jeg min gamle ven Kim Kabling.
Dommer på Lunden, samt medejer i successtalden Nordisk Vabene, der jo har to heste med i derbyet – Scirocco Sisa og See You.
– Jeg skal som tidligere år været Dommer til Bornholms Mesterskabet, så vi har lavet en forlænget weekend, fortalte Kim.
En ting blev jeg glædeligt overrasket over på færgen, og det var prisniveauet.
Under 50 kroner – og så kan du vælge hvad du vil fra en righoldig morgenbuffet – så kom godt der nok en kop kaffe oveni til små 20 kroner.
Overfarten var behagelig og det var en ekstra oplevelse at komme til solrige Bornholm efter at have kørt gennem tæt tåge og regnvejr over Øresundsbroen og i Sverige.
Men de kalder det jo også Solskinsøen!
22 grader hele dagen.
Ombord på færgen kunne man finde mange brochurer for de aktiviteter og kulturtilbud som Bornholm tilbyder.
Spændt så jeg efter –men uden held.
Der var ellers en tykt hefte – Denne uges Bornholm – på ikke færre end 124 sider!
Jo, der var en annonce for travbanen, men intet redaktionelt om søndagens storløb.
Det var der dog en god grund til, fandt jeg senere ud af.
Heftet omfattede nemlig de aktiviteter, der er på Bornholm fra den 19. august – altså mandag.
I løbet af dagen lykkedes det mig at finde dennes uges udgave, og her var der en flot henvisning på forsiden til Bornholms Mesterskabet.
Så jo, travsporten er stor på Bornholm.
Men ellers er det jo røgerierne og restauranterne, der er turistmagneter, og igen blev jeg glædeligt overrasket over prisniveauet.
Ikke noget med opskruede turistpriser, men et fornuftligt prisleje over hele linjen.
Sidst på dagen nåede vi frem til Gudhjem og fandt et lille bord uden for Rest. Provianten.
Her fra kunne man følge livet på havnen. Ikke en vind rørte sig – og som sagt så var det stadig 22 grader
Færgen fra Christiansø vendte tilbage og afleverede de mange turister, der havde tilbragt en dag på Danmarks østligste punkt, Ertholmene, mens Peter Postbud lå og ventede på morgendagens opgave.
Peter Postbud – navnet lyder som noget fra en Julekalender på TV!
På et tidspunkt kom den søde servitrice på Provianten ud blandt os.
Tog en stemmegaffel – slog et slag på den, som nu sangere gør – og sang derefter et lille stykke opera på smukkeste vis.
Jo, der er stemning for alle pengene ved havnen på Gudhjem.
Nu er det lørdag morgen.
Temperaturen er allerede oppe på 20 grader, så hvad kan det ikke blive til i løbet af dagen!
Travbanen har arrangeret en golfmatch, som fruen og jeg skal deltage i – vi skal gå i bold sammen med Hardy Jensen – tidligere direktør på Bornholms Travbane, amatørkusk og opdrætter, men nu en af de førende journalister på TV2 Bornholm.
Har du set baneprogrammet til Bornholms Brand Park i morgen? Du kan downloade det på dette link –klik her.