Indtryk fra Åbergs
Selv om vejrguderne ikke var særlig flinke over for Jägersro-banen tirsdag aften, så blev det alligevel til den fartfest, som der var stillet i udsigt.
Hvor så han dog pragtfuld ud denne Commander Crowe!
Han formelig dirrede af lyst til at løbe væddeløb, da feltet begyndte at køre frem mod startvognen.
Den nu 10-årige vallak har en udstråling som få – ja, der er noget med røde heste- og så hans dejlige store jordvindende trav.
En skam han er vallak og ikke kan give sine evner videre!
Det var andet år i træk at Commander Crowe vandt Åbergs.
I fjor var han favorit – i år var han næstfavorit efter Sebastian K med Åke Svanstedt.
Den sås aldrig med chance i løbet og kan ikke have haft en af sine bedste dage.
Sebastian K sluttede på en 7. plads i 1.11.8.
Franske The Best Madrik med Jean Etienne Dubois fik lige nøjagtig det løb serveret, som den helst skal have, mens Bagley med Conrad Lugauer på tredjepladsen smøg med i ryg på The Best Madrik.
Løbsudskrivningen på Åbergs-dagen er præget af sprinterløb – det synes jeg er en rigtig god ide, for der sker noget sådanne løb – og så kilometertiderne.
Det er jo noget af det, der er essensen i travsporten.
Jo hurtigere – jo bedre.
For danske heste og kuske var det en fin aften.
Steen Juul vandt to sejre – Axel Jacobsen og Nicolaj Andersen hver en enkelt.
Axels sejr med Picture F H var vel en af de mest imponerende denne aften.
Fra dødens sagde Picture F H bare vel og tak til konkurrenterne og vandt overlegent i ny rekord 1.10.8.
Picture F H (SJ’s Photo), der vandt Hoppe Kriterium, er sandelig kommet flot tilbage efter et par meget magre år rent resultatmæssigt.
Please Perfect med Steen Juul måtte ud i fjerde spor opløbssvinget rundt – det var i øvrigt staldkammeraten Nesmil Hanover, der var årsag til det – men ENS Snapshot-sønnen klarede den hindring og ned gennem opløbet var han stærkest og sejrede i ny rekord 1.10.9.
See You var Steen Juuls anden vinder. Denne Love You-søn har haft lidt svært ved at byde sig til i løbene, men her viste han sig fra sin allerbedste side og vandt sikkert i 1.12.2.
Nordisk Vabene, der ejer See You, havde også Scirocco Sisa (Adams Hall) med Steen Juul til start i stayerløbet over 3140 m.
Scirocco Sisa kom til at sidde skidt til, og blev skovlet et stykke ned i feltet, og det var først lidt ind i opløbet at Steen Juul fandt angrebsplads.
Scirocco Sisa gik over mål som nummer fem i 1.14.7/3140 m og var sikkert ikke tom på den notering.
Derbyvinderen?
Nicolaj Andersen sluttede travfesten med Over the Edge (Unforgettable), der førte fra start og sejrede sikkert i 1.13.2 – ny rekord og anden sejr i træk.
Fra aftenens øvrige program noterer vi en andenplads til Ravenna med Åke Svanstedt i 1.10.9, der var uden chance for at true Edward Ale med Peter Ingves.
Derbyvinderen Repay Merci med Knud Mønster havde svært ved at følge med fra start, men sluttede pænt af og blev nummer fem i 1.11.5 – men sprint er nok ikke lige Repay Mercis foretrukne distance.
Politiken med Morten Friis var uheldig med løbets udvikling. Kom til at sidde langt nede undervejs, forsøgte sig indvendigt, men så var der en foran, der tværstoppede. At Politiken sluttede næstsidst over mål var ikke et udtryk for dens formåen på dagen.
Bdre gik det her for Västerbo Paradise med Jeppe Juel, der tog en fin tredjeplads i 1.11.0.
Premio Going Kronos vandtes meget passende af Boys Going In, der netop har Going Kronos som fader. Boys Going In førte fra start til mål og vandt i 1.12.2. Det er første årgang efter Going Kronos.
EkstraBladets Travklub har megen fornøjelse af Race Cowboyland, der sluttede forrygende af til en andenplads i 1.12.0 for Morten Friis bag den sikre vinder Grumetti med Joakim Løvgren i 1.11.8.
Rocky P H med Knud Mønter kom lidt på mellemhånd fra start, men leverede en pæn indsats og løb dødt løb på tredjepladsen i 1.12.2.
Der var 13.101 tilskuere på Jägersro i aftes – 2.000 mere end i fjor.
Til gengæld droppede totalomsætningen til 73.5 mio. SEK fra 94.7 mio. SEK!!!
Fotos fra Kanal 75