Indrømmer brug af doping
I går blev svensk travsport ramt af en bombe. Amatøren Nils Enqvist indrømmer overfor Norrköpings Tidende, at han har benyttet anabolske steroider.
Ved et uanmeldt besøg hos Enqvist blev tre heste testet positive for brug af ulovlige stoffer. To af hestene havde fået det kunstige, anabolske steroid, Stanozolol. Den sidste det smertestillende middel, Metokarbamol. I tillæg blev der fundet sprøjter og kanyler i stalden, der viste rester af de samme stoffer.
Stanozolol er samme anabolske steroid som blev verdenskendt, efter sprinterstjernen Ben Johnson blev testet positivt for det præstationsfremmende middel ved OL i 1988.
Norrköpings Tidende har truffet Nils Enqvist på gården, og han siger, at beslutningen var hans og ingen andens.
– Jeg gjorde det ikke for at snyde eller fuske. Det var for at hjælpe hestene, så de ikke skulle have behov for at blive behandlet i knæene, forklarer Nils Enqvist.
Opal Viking testes
Nils Enqvist blev kendt i travet verden gennem Opal Viking. Som nybegynder erhvervede Enqvist sig verdensstjernen, der tjente 24,4 millioner SEK. I dag er den 11-årige Opal Viking avlshingst i Italien.
I den udredning som STC (Svensk Travsport Centralforbund) nu gennemfører, skal Opal Viking også testes. Man udtager hårprøver fra hesten, der skal vise, om der findes spor af anabolske steroider.
Samtlige heste på Nils Enqvists træningsliste (14 stk.) skal også dopingtestes.
Polisanmeldt
Hvad straffen vil blive for Nils Enqvist, som cheftræner, er ikke klart – men han kan forvente at blive udelukket for al omgang med væddeløbsheste for altid. STC fortsætter nu undersøgelsen, og beslutter derefter at prøve sagen i Advokatnævnet – der er Travets øverste instans. Samtidig er Nils Enqvist blevet meldt til politiet.
STCs generalsekretær i chok
– Jeg tror at alle indenfor travsporten, ligesom jeg, synes at dette er en forfærdelig meddelelse. Vi har i mange år testet heste for anabolske steroider, men det er første gang, vi fandt dette dopingstof i svensk trav, og det er meget alvorligt, siger generalsekretær Ulf Hornberg.
– Vi tager hvert år 3.600 dopingtests. Prøver vi får undersøgt hos verdens førende laboratorier. Vores heste skal træne- og konkurrere uden unfair midler i kroppen, fastslår Ulf Hornberg.
Foto: Kanal75/Thomas Blomqvist