Indesign fortsatte
Indesign med Christian Lindhardt fortsatte sin sejrsrække onsdag eftermiddag på Jydsk Væddeløbsbane i Århus, hvor den vandt sin syvede sejr i træk på sikker vis.
Eventyret med Indesign (Daguet Rapide) fortsætter. Og selv om opgaverne jo ikke bliver lettere, så løser en 6-årige svenskfødte vallak dem på en besnærende vis – lige meget om løbsoplægget er spids – eller bagfra.
I dag bød Omilo (Demilo Crown) med Finn M. Lassen sejrshesten trods, og midt i opløbet, hvor de to duelleanter havde skilt sig klart ud fra feltet, så det ud til kunne gå begge veje.
Til slut viste Indesign sig imidlertid som den bedste, og den vandt faktisk ret sikkert – som nævnt for syvende gang i træk og Indesign er således fortsat ubesejret i regi Christian Lindhardt.
Indesign var V5-spillets største favorit, og da det heller ikke ligefrem var outsidere, der havde vundet forinden, så holdt V5-gevinsten sig nede på 1.540 kroner.
V5-spillets største overraskelse var Money Money (Chipmate) med Johnny Jørgensen, der gav odds 12.73.
Money Money
Parret var bestemt ikke uheldige, for på opløbshjørnet brød førende Papaya Derm med Christian Clausen flere spor ud, og det åbnede en ladeport for Money Money, der skød frem og vandt rimeligt sikkert.
Anpartshesten Ringo Mosebo (Earthquake) med Knud Mønster åbnede V5-spillet, da den efter en god match i opløbet med førende Athena Promachos (Dreamaster) med Fleming Jensen, kunne sejre i pæne 1.18.9/2320 m.
Kamp om sejren var der også i 2. afdeling, hvor Radisson (Super Arnie) til slut fik bugt med længe førende Royal Online (Angus Hall) med Rene Kjær.
Til gengæld var Garcon LL (Joyua d’Amour) med Flemming Jensen eftermiddagens mest suveræne vinder, da parret defilerede sejren hjem i 4. afdeling i 1.16.4a/2300 m.
Flemming Jensen fik endnu en sejr med hjem, da han uden for V5-sejrede med nyerhvervelsen Obi-Wan (Ganymede), der havde meget store problemer rundt i sidste sving, hvor denvar tæt på galop.
Jensen støttede den glimrende og ind på lige bane var der ingen problemer, og Obi-Wan sejrede sikkert foran rygkørte Robin Merc.
Garcon L L
V5-spil, 2.-6. løb, omsat: 747.253 SEK. Opdateret kl. 17:24 | ||||||
Afd. | Nr. | Vinder | Odds | Værdi | Udg. | |
1 | 3 | Ringo Mosebo | Knud Mønster | 3,84 | 145 | – |
2 | 5 | Radisson | Jeppe Juel | 2,10 | 173 | 2,3 |
3 | 2 | Money Money | Johnny Jørgensen | 12,73 | 1311 | 3 |
4 | 12 | Garcon L L | Flemming Jensen | 2,29 | 1473 | – |
5 | 9 | Indesign | Christian Lindhardt | 1,65 | 1540 | 7,11 |
![]() | ||||||
Gevinster for 5 afdelinger rigtige. Antal rækker: 315 Gevinst: 1.540 kr | ||||||
Reserveheste rækkefølge: Afd. 2: 6, 5, 7, 8, 3, 1, 2, 4, 9 Afd. 3: 9, 6, 1, 5, 4, 7, 8, 3, 2 Afd. 5: 9, 5, 11, 6, 7, 2, 8, 10, 4, 3, 1 |