Ikke Birgers aften
På papiret havde Birger Jørgensen tre gange chance inden for V5-spillet på NKI Racing Arena mandag aften, men det blev bedst til en fjerdeplads.
Fjerdepladsen blev opnået med Silje Blåbjerg (Global Glide), som aldrig bød sig rigtigt til i V5-spillets 2. afdeling, hvor den topafstammede Oceano sejrede kørt af Anders Pedersen. Den vender vi tilbage til.
I 1. afdeling var Birger Jørgensen storfavorit med Skyline (Credit Winner), der nyligt debuterede på en andenplads i Billund.
I Aalborg var den i spids fra start og lignede vel også en vinder på opløbshjørnet, men under pres fra Sinus Vang med Bo Westergaard satte den hovedet om på siden og galoperede.
Og der blev ingen tredje køretur til Birger Jørgensen, idet Oat udgik i 5. afdeling
Oceano, der vandt 2. afdeling, har trods sine 6 år blot startet 5 gange i karrieren – aftenens start inkluderet.
Med Coktail Jet som fader og den fine hoppe, Ecuador som moder, burde talentet være der.
Ecuador, der er en moderlivsimport fra USA, startede 18 gange i karrieren og vandt 12 sejre – heriblandt Jydsk 4 årings Hoppe Grand Prix.
Oceano startede en enkelt gang som 3-års i 2009 – var så væk indtil sidste år, hvor det blev til tre starter. Og i aften sæsondebuterede den så med en sikker sejr for Anders Pedersen i 1.19.8.
Holder bentøjet venter der mange penge forude.
Aftenens hurtigste vindertid stod Pedro (Carmody Lovell) med Rene Kjær i sulkyen for.
Trods 40 meter tillæg blev det en let opgave for Pedro i 3. afdeling, hvor konkurrenterne skiftedes til at galopere deres chancer væk.
Pedro, der trænes af Morten Juul, sejrede sikkert i 1.15.7/2140 m.
Udvendige Mc Coy VK vinder for Kristian Juul. Foto Ole Hindby
Aftenens største overraskelse stod Mc Coy VK (Doc’s Shawbet) med Kristian Juul for i amatørløbet, hvor parret på en god afslutning fangede Lille Sleipner (Sleipner) med Trine Uhrt.
Det var anden sejr i træk til McCoy VK, der nyligt vandt et monteløb for Michelle Mønster. Vinderodds 17.00.
McCoy VK har i øvrigt i Atasaari samme moder som millionæren Lacabana VK.
I V5-finalen var der kamp til stregen og det var ikke muligt at se med det blotte øje, hvem der vandt.
Favoritten Provst Meyer (Gills Victory) med Rene Kjær havde fået overtaget ind i opløbet, men indvendigt blev den presset af Onyx (Carmody Lobell) med Henrik Lønborg.
Onyx var tæt på at galopere op mod mål, men Henrik Lønborg satsede hele butikken – og det gik – parret vandt med en mulespids.’
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|