Idéer til fremtidens Golden Cup
Jeg har efter onsdagens finale på Lunden gjort mig nogle tanker om afviklingen af Golden Cup, som jeg gerne vil dele med alle andre i travdanmark.
Finalen:
• Køres som en match over de fem V5 afdelinger.
• De 10-12 kuske som er kvalificeret.
• Lodtrækning om hestene
• Præmier til tre første kuske
Det vil give mere spænding og retfærdighed. Som man kunne fornemme fra flere af gårsdagens finale deltagere, så var det op til, om man lige havde hesten, der passede propositionsmæssigt og var klar på dagen, der var afgørende. Det mere end, hvor dygtig kusken var. Ikke et ondt ord om Flemmings køreegenskaber. Et STORT tillykke til ham.
Indledende afdelinger:
• 2 løb hver onsdag, som giver point til Golden Cup – kunne være de to bedst betalte opgør.
Til finalen:
• De 10 måneds vindere + resten fra pointlisten. Alle Golden Cup løbene giver point i præmierækken.
• Der kunne evt. være præmie til hver månedsvinder.
Det ville give flere mulighed/lyst til at stille op hver onsdag, da der ville være flere løbs propositioner der passer.
Angående SMS konkurrencen
Det skal med at, jeg ingen ideer har om hvad der er muligt – men HVIS det er muligt:
• Opdel alle V5 løbene i A, B og C heste. Nr. 1-3 (A), nr. 4-6 (B) og resten (C).
• Dagens rigtige SMS V5 kunne så være A – B – A – C – B.
• Gevinst til dagens bedste. Lodtrækning ved flere.
• En måneds vinder, der som i går, får tildelt en kusk hver i finale matchen. Det vil give spænding under alle fem finale løb. Præmier til de tre, som har de tre første “kuske” på skamlen.
Det ville give mere opmærksomhed om alle løbene i TV2 Sport-udsendelsen.
Hilsen
Jørgen B. Pedersen
FDT-formand og amatørkusk
Ovenstående er forlagt marketingsansvarlig i DanToto, Rolf Laugesen, som vil tage Jørgen B. Pedersens idéer med i betragtningerne i forbindelse med den kommende evaluering af Golden Cup.-konceptet.