16 mar2011
Iceland tilbage med sejr
Iceland (Scarlet Knight) havde fået et “straffespark” i aftenens hurtigklasseløb på Solvalla og sidste års Elitloppsvinder indfriede forventningerne.
Efter 350 meter kunne Iceland og Stefan Melander overtage føringen fra Scarlets Aino – resten af feltet sad som perler på en snor i inderbanen.
Ud på sidste omgang kom Timetosaygoodbye frem til dødens, og ind på opløbet så denne ud til at have et lille overtag på favoritten, men Iceland klarede sig i land som rimelig sikker vinder i tiden 1.14,3a/2140 meter.