I morgen skal du …
I Jylland, på Sjælland og på Bornholm er der lørdag arrangementer, der er værd at besøge som travsportsinteresseret.
Vi starter i Nordjylland – på Hovhedegaard ved Jeanette og Kaj Jensen, hvor de i samarbejde med Opdrætterforeningen afholder Åbent Hus klokken 13.00.
Udover Opdrætterforeningens hingste Great Challenger, Pearsall Hanover, Chipmate og Okay Bee præsenterer Vagn Honum Hovhedegaards egen hingst Victor Victor.
Der er gratis drikkevarer og helstegt oksebørbrad fra grillen.
Dagen igennem vil de unge dygtige smede Mads, Jesper og Kim demonstrere, hvordan man fremstiller hestesko.
Ikke mindst er der et stort lotteri med fine præmier.
Så går turen til Sjælland:
På Skovbo Trav markerer Max ”Motor” Johansen, at han er startet som travtræner – han har i øvrigt allerede fået den første sejr til stalden.
Fra klokken 13.00 er der Åbent Hus i stalden på Skovbo Trav.
Der bliver bl.a. mulighed for at hygge sig med en kop kaffe eller te og dejlig hjemmebagt kage. Og så har træneren fået sponseret is og slik til børn og barnlige sjæle
Ca. kl. 14.00 præsenterer Max Motor en kommende anpartshest, og der vil naturligvis være mulighed for at tegne anparter.
Og vi ender på Bornholm:
På Klippeøen er man i fuld gang med at forberede den nye sæson.
Programmet til premieredagen lørdag den 7. april hvor der afvikles 9 løb med masser af heste til start fra kl. 12.45.
Og i morgen er der generalprøve på den smukke bane i Almindingen.
Der køres to Prøveløb og derefter holder Bornholmerhesten generalforsamling kl. 12.30 i spillehallen, og anpartshaverne får præsenteret Prins Amos på banen kl. 14.00.
Og husk at der lørdag er jackpot i V75-spillet – små 42 millioner kroner venter – måske på dig?