I disse Tarok-tider …
Søndag aften i Skive er der Gallapremiere på Tarok-filmen, hvor man følger familien Laursen igennem mere end 30 år – i medgang og modgang – men hvordan så travdanmark egentlig ud da “Dannebrog på fire ben” kom til verden i 1972?
Tarok blev født den 18. februar 1972. Det var en fredag og dén dag var der (heldigvis) ikke løb på hjemmebanen i Skive, men først to dage senere, hvor bl.a. Jørn Laursen kom på vinderpladsen med Laika, der tog sin tredje sæsonsejr. Søndagen forinden (13. februar) vandt Jørn med La Tour, mens Aksel Laursen var på pletten med Odeon.
Årets amatørchampionat i Skive gik dog til Ove Christensen (Stutteri Meldgård) med 28 sejre, men året forinden tog Karl Laursen sit sidste af i alt 11 championater på hjemmebanen med 34 sejre. I de år var Karsten Andersen dominerende blandt trænerne med seks championater på stribe i årene 1971-76.
I Københavnsområdet rasede travkrigen for fuld styrke og sidste halvdel af februar ’72 var der løb søndag den 13. på Lunden, torsdag den 17. på Amager, søndag den 20. på Lunden og torsdag den 24. på Amager – men der var ikke hestemangel. De fire løbsdage var det gennemsnitlige antal heste pr. løb således 12, 11, 12 og 14.
Jørgen Olsen var på det tidspunkt det store navn på Lunden med fire trænerchampionater på stribe i årene 1971-74. Inden da havde Walther Kaiser-Hansen vundet championatet syv år i træk og efter Jørgen Olsens dominans vendte ”Gråskæg” tilbage på tronen i yderligere tre sæsoner.
På landsplan var Peter Bratholm imidlertid bedst. Aalborg-træneren satte i 1971 rekord med 117 sejre, men året efter tog årets Derbyvinder Harald Lund sit første af i alt fem landschampionater med 126 sejre. Blandt amatørerne var Karl Laursen hvert år med helt fremme, men det lykkedes aldrig for Taroks opdrætter at gå helt til tops. I 1971 og ’72 måtte han således – med hhv. 38 og 27 sejre – se sig henvist til andenpladsen af hhv. Villy Pedersen og Ove Christensen.
24,8 i hurtigklassen
Som i alle andre sportsgrene er der sket meget inden for travsporten de sidste 40 år – således er den absolutte danske rekord f.eks. sænket fra 1.16,3 til 1.09,9.
Ja, vi skal faktisk endnu længere tilbage for at finde Flying McElwyn, der ved sæsonens begyndelse i 1972 havde indlænderrekorden med tiden 1.16,3. Herefter fulgte Cim Payne (16,4), Uffe Kejlstrup (16,8), Karina Axworthy (16,8) og Onward Eagle (16,9). Cim Payne var på daværende tidspunkt den hurtigste vinder nogensinde på dansk grund – en tid sat i 1966.
Misty Senator havde 2-årsrekorden med 1.20,5, O’man 3-årsrekorden med 1.18,5 og Emigrant 4-årsrekorden med 1.17,3.
Ingen af de rekorder blev slået i løbet af 1972, hvor 4-årige Once Again – der bl.a. vandt Amagers 4-års Mesterskab – blev den hurtigste danskfødte traver med tiden 1.17,9a.
I dagene omkring Taroks fødsel var der som nævnt løb på Lunden søndag den 20. februar, hvor løbet for højeste klassse blev vundet af Marco Polo med Leif Nielsen i tiden 1.24,8/2000 meter foran Lasse Tally Ho med Jørgen Olsen, der fra 40 meters tillæg fik noteret tiden 1.23,3. Dagens hurtigste tid stod Kadet L dog for med tiden 1.21,4 – sat på en andenplads i det afsluttende 1.24-handicap. Glemte vi at sige at banen blev betegnet som værende “god”?
Et par uger forinden (4. februar på Lunden) havde Lasse Tally Ho vundet finalen i Otto Hallings Mindeløb i tiden 1.18,5/1620 meter – ensbetydende med årets hidtil hurtigste tid i Skandinavien, hvilket sig lidt om det sportslige niveau. På trods af sejren i finalen blev Lasse Tally Ho i øvrigt ikke samlet vinder af Otto Hallings Mindeløb. Sejren gik i stedet til Leif Nielsens Marloo, selvom den opgav i finalen efter galop.
Svenske Lime Rodney blev årets hurtigste travhest i Danmark, da den 4-årige hoppe med K.G Holgertsson i sulkyen vandt den ene af de tre indl. afdelinger i N.J. Koster Memorial, Sonny Diamond-løb i tiden 1.16,6a/1600 meter foran 10:10-favoritten Noble Action med Sören Nordin i 17,3. Dengang blev finalen – med en førstepræmie på 20.000 kroner – først kørt ugen efter og her fik Noble Action sin revanche, da den i overlegen stil sejrede i tiden 1.18,4/2025 meter foran Napalm og Promille C.
Osman Bogø satte indtjeningsrekord
Der var 7.000 kroner i samlet præmiesum i Marco Polo’s løb, men ellers blev der typisk kørt om 3-5.000 kroner i klasseløbene på Lunden og Amager. I provinsen var præmieniveauet noget lavere.
Den mest vindende hest i 1972 blev Osman Bogø med 89.990 kroner, hvilket var ny indtjeningsrekord. Den tidligere rekord indehavedes af Emigrant med 84.140 kroner (1966), men ellers hørte det til sjældenhederne at en hest vandt mere end 50.000 på en enkelt sæson.
Den mest vindende danskfødte hest gennem tiderne – inden Tarok kom til verden – var Derbyvinderen Fox Hanover, som pr. 31. december 1971 havde tjent 311.910 kr. Nummer to var Cim Payne med 305.605, men kun 48 danskfødte heste havde på daværende tidspunkt tjent mere end 100.000 kroner.
Først i 1974 vandt en hest i dansk travsport for første gang mere end 100.000 kroner på én sæson. Det var Derbyvinderen Ritha Lyngholm med 136.350 kr.
Året efter (1975) blev dén rekord forbedret til 144.550 kroner af en vis Tarok, som det efterfølgende år sprængte alle rammer med en indtjening på 303.950 kr. Stald Kima’s stjerne var nu – i en alder af blot fire år – den mest vindende danskfødte travhest gennem tiderne!
