I de gode gamle dage
I eftermiddag har Charlottenlund Travbane løb – det fik mig til at tænke over, hvordan det var i gamle dage, hvor man slet ikke kunne drømme om at tage en hest ud af boksen Juledag! Og slet ikke at afvikle væddeløb.
Jeg begyndte at komme som dreng på Fyens Væddeløbsbane omkring 1961.
Det meste af min ungdom kom jeg hos Poul Stripp, der har været en af den fynske væddeløbsbanes største navne gennem tiderne.
Efter skoletid var det op på jernhesten og ud på væddeløbsbanen – for enten at få lov til at hjælpe til med at vande eller måske hjælpe til med at pudse de heste af, der havde gået hurtigt om formiddagen.
Senere fik jeg ”mine egne” heste, som jeg kunne enten køre eller ride på om eftermiddagen.
En af dem var Huch Folsted – en lillebroder til den gode Duks Folsted, der var en tophest i årgangen for Walther Kaiser-Hansen.
Det var Huch Folsted så langt fra.
Den havde været i træning hos Dan Jensen i København og var ejet af Villy Nielsen (fader til træner Kenneth Nielsen) og hans broder (som jeg husker det).
Dan Jensen kunne ikke får gang i Huch Folsted, og så sendte man den over til Stripp – dengang kørte vi højre rundt på Fyens Væddeløbsbane, og nogle heste havde godt af luftforandringen.
Hver eftermiddag drønede jeg så ud på Fyens Væddeløbsbane for at træne med Huch Folsted, som jeg jo helt klart opfattede som ”min egen” hest, og pavestolt var man den dag, hvor Stripp vandt med løb med den.
Men nogen stjerne blev Huch Folsted ikke, men det var nu en flink hest at have med at gøre.
En anden ”eftermiddagshest” var der flere sejre i.
Det var en Joe’s Pride hoppe, Dita, som Stripps staldmand, Ib Skjollander havde lejet af en af datidens store fynske opdrættere, Viggo Larsen, Ll. Korsebjerg.
Dita havde det ikke godt, når hun skulle spændes for.
Det foregik med en lukket stalddør, og når den blev åbnet var det om ikke at stå i vejen, for hun fløj ud af stalden.
Til gengæld var Dita en god ridehest, og hver eftermiddag lå der sadel og trense ved hendes boks, så jeg kunne sadle hende op og ride tur på hende.
Vore rideture i sensommeren – når der var høstet – gik over til Elsesmindes jorde – det er der, hvor Eventyr Golf-banen i dag ligger, og når jeg var vel derovre, så fik Dita lov til at galopere henover stubmarkerne – og der var fart på.
Den træning passede hende godt – hun vandt syv løb det år!
Nå, det var jo egentlig Julen, dette skulle handle om.
Juleaftensdag blev der ikke kørt mange heste i Stripps stald.
Vi ordnede dem alle pænt, de blev pudset efter alle kunstens regler og fik smurt hove.
At man havde allergi over for heste og nøs med jævne mellemrum, var ikke noget at tage sig af.
Højdepunktet var, når staldens store hesteejer Karl K Pedersen, Stald Domas kom for at sige Glædelig Jul til Poul Stripp og hans kone Gurli, der i øvrigt aldrig blev kaldt andet end Nutte.
– Stil dig nu hen ved siden af hesten, når Karl K kommer, formanede Fru Stripp mig – fordi hun vidste, at så ville der falde en skilling af til mig.
Og det gjorde der da også – en femkrone, hvad der var mange penge for en 13-års knægt for 50 år siden.
Og træneren fik også en pæn hilsen fra staldens største hesteejer.
Også Juledag var der roligt, og ingen heste kom ud af boksen.
Det var ikke kun hos Stripp, men hos alle banens trænere.
Et gammel ordsprog siger, at intet hjul må dreje Juledag og Langfredag.
Det sørgede man for at holde i hævd på den tid!
Til gengæld var 2. Juledag en af årets største væddeløbsdage – ikke blot i det fynske, men på de helårs-baner, der efterhånden var rundt om i Danmark.
Jeg tror, at det først var med indførelsen af DanToto i 1991, at man begyndte at køre både Juledag og Langfredag.
Spillet styrer Sporten i vore dage.
