Hvor blev de af: Kim A. Kristensen
Der er sket meget siden Kim A. Kristensen i 1995 blev trænerchampion i Billund. TravService.dk tegner et portræt af den dygtige hestemand, som i mange år har været bosat i Sverige, hvor han bl.a. har et tæt samarbejde med Preben Kjærsgaard.
Heste som Conciliate, Opa Løgstrup, Cannon King, Frederico, Orbette Hedevang, Rubinen H, Ricotime, Worthy Sav, Carmen Bangsbo, Bitten Nordvang, Rex Vallund og Bullsbest vækker stadig gode minder hos mange – og fællesnævneren for dem alle er Kim A. Kristensen, som i 90’erne vandt masser af løb med disse heste.
Han blev senere privattræner i Tyskland, men vendte snart efter tilbage som træner i Billund med pæn succes, inden stalddøren definitivt blev lukket i 2002. Samme år flyttede familien til Sverige.
48-årige Kim A. har siden da af og til kørt løb i Danmark og bl.a. vundet på Lunden og NFT, men de senere år har der været meget stille omkring den fhv. Billund-træner.
– Jeg har ikke længere licens, men vi har stadig et par følhopper og nogle ungheste, så det kan da godt være at jeg skal ud og køre løb igen, siger Kim.
– Jeg er imidlertid nået til den konklusion, at hvis man skal leve af travsporten, skal man gå ind for det 100 % og det føler jeg ikke at jeg kan. Jeg hjælper stadig lidt til hos Preben Kjærsgaard med at sko heste – var senest ude hos ham i forrige uge – og så har jeg et deltidsjob på fabrikken der fremstiller de nye Big Swede-sulkyer, som bl.a. Kolgjini anvender.
Startede med galopheste
Kim A. Kristensen har været vidt omkring inden for travsporten, men oprindeligt var det faktisk galopsporten, der trak mest i den unge nordjyde.
– Da jeg var 13 år, fik jeg valget mellem at komme med Tarok til VM i USA eller få en galophest. Jeg valgte galophesten, men ret hurtigt blev jeg i stedet bidt af travsporten. Min far havde jo travheste fra jeg var dreng: han købte sine første heste – 2-åringerne Viva Mosebæk, Vubbi Norup og Wonderful Kiss – på en auktion i 1975, og havde flere ganske fine heste, bl.a. Harrison Guy, der vandt Jydsk 2-årings Grand Prix for Steen Juul. Han kørte dog også selv med fin succes og vandt vist nok op mod 100 løb, fortæller Kim, som selv vandt sin allerførste start med hesten Frederik Frost.
– Dvs. jeg kørte dødt løb på førstepladsen med Flying Piann. Frederik Frost solgte jeg siden til Steen Juul og det blev mine rejsepenge, da jeg tog i USA i 1986. Jeg var heldig at få job hos Stanley Dancer, hvor jeg var i 2½ år. Det var den bedste tid i mit liv. Jeg var så heldig at få to pasheste, hvoraf de ene var med i Peter Haughton Memorial og den anden i Hambletonian. Det var en fantastisk oplevelse og der var jo mange andre europæiske staldfolk derovre dengang.
– Mens jeg var i USA mødte jeg Thomas Bonde, som var på ferie og han spurgte mig, at jeg havde lyst til at blive staldmand hos ham når jeg kom hjem. Thomas var dengang træner i Billund, så dér startede jeg i 1989. Senere kom jeg til Seppo Komulainen ligeledes i Billund og var desuden på et kort ophold hos Knut E. Lie i Norge, inden jeg startede som selvstændig i Billund i ’91.
“Jeg vil være champion”
Det var en ung mand med ambitioner, som fra dag ét udfordrede Bøje Laursen, der på daværende tidspunkt sad solidt på tronen i Billund med seks championater i træk i årene 1985-90.
– Mit store mål var at blive trænerchampion og det blev jeg i 1995, hvor jeg vandt 50 løb med blot 12 heste i træning, så det var faktisk ganske tilfredsstillende, siger Kim.
– På trods af succesen fik jeg fik imidlertid ikke mange nye heste ind. Jeg tror jeg havde omkring 16 heste i fast træning da det gik bedst og det er jo ikke prangende. Mange af mine heste var opgivet af andre trænere, men det er ikke let når der ikke kommer nye ind og det var nok årsagen til, at jeg til sidst løb lidt sur i det.
– Jeg kan huske en lørdag aften, hvor jeg havde gået ude og lavet fold – da jeg kom ind sagde jeg til konen: Det her gider jeg ikke mere! Så jeg stoppede i Billund i oktober måned, men blev alligevel champion. Jeg fik i stedet job som privattræner i Tyskland på Gestüt Helenenhof, der havde omkring 30 løbsheste. Jeg både trænere, skoede og kørte hestene i løb og vandt bl.a. mange løb med hesten Stradivarius, men økonomien i tysk travsport begyndte at blive væsentlig forringet i de år og efter 1½ år valgte jeg at stoppe, da jeg ikke kunne få den lønforhøjelse, som jeg forlangte.
Tyskland – Danmark – Sverige
I 1997 vendte Kim A. Kristensen tilbage til Danmark og fik atter trænerlicens i Billund. Det gik rimeligt og han vandt bl.a. en del løb med heste som Conciliate og Bullsbest, men i 2002 besluttede Kim sig for at rykke teltpælene til Sverige for at fortsætte karrieren som træner.
– Vi tog en del heste med og det første stykke tid kørte jeg stadig med min danske licens, men efterhånden begyndte det svenske centralforbund at “blande sig” lidt for meget og forlangte at jeg skulle på trænerskole, så planerne blev droppet. Jeg fik i stedet job som jockey hos min gamle Billund-kollega Seppo Komulainen, som dengang var træner på Åby, fortæller Kim.
– Vi købte så en gård med 80 hektar i nærheden af Varberg mellem Halmstad og Åby, og jeg begyndte at tage ud og sko for andre. En dag ringede Preben Kjærsgaard og spurgte, om jeg ikke kunne komme ned og sko for ham. Det ville jeg gerne og da jeg kom derhen, spurgte han om jeg ikke snart skulle ud og køre løb igen? Jeg havde på det tidspunkt ikke licens og løbene var allerede den kommende søndag, men det blev ordnet og jeg vandt faktisk løbet fra startspor 12 – så var man jo lidt bidt af det igen …
– Jeg har stadig et fint samarbejde med Preben, men har ikke længere licens og har lige nu ikke ambitioner om at blive professionel igen. Det kan da godt være, at jeg får lyst til at køre løb igen når vores egne heste er startklar, men det bliver på lavt blus.
Kim A. Kristensen har ikke vundet årgangsløb i Danmark, men til gengæld i Tyskland, hvor han vandt et stort 4-årsløb på Bahrenfeld-banen i Hamburg med Jens Ferløvs Kim Bowie. Førstepræmien var 10.000 euro eller ca. 74.000 kr.
– Det var snestorm og Kim Bowie galoperede fra start, men vandt alligevel – vindertiden blev beskedne 1.22,2a/2140 meter, husker Kim, som bl.a. også vandt Skovbos Firekilometer med Opa Løgstrup.
– Men banen gik konkurs umiddelbart efter, så vi fik aldrig præmien, selvom den blev lagt på hendes præmiesum. Opa Løgstrup var i øvrigt en mægtig hest, der bl.a. vandt et stayerløb (Auguststayeren) på Lunden i Derbyweekenden på 1.18,9/3000 meter voltestart. Dagen efter vandt O’bidjar Derbyet i 1.18,0a/3000 meter, så Opa Løgstrup kunne formentlig have været med helt fremme, men var desværre ikke meldt i Derbyet.
