Hvem skal med i Øresundspokalen?
I eftermiddag afvikles to indledende afdelinger til det traditionsrige løb, Øresundspokalen
Gennem mange år var Øresundspokalen et løb, hvor de bedste hurtigtravere fra Charlottenlund og fra Jägersro dystede.
Sådan er det ikke længere – tophestene dyster ikke om de præmiesummer, der kan afsættes til den slags løb længere.
I stedet har man nu lavet et afdelingsløb hvorfra heste på såvel Charlottenlund som Jägersro skal kvalificere sig – der køres indledende afdelinger på de to baner – en for hopper og en for hingste/vallakker.
I aftes blev de to svenske afdelinger afviklet på Jägersro, og de vandtes pudsigt nok af Flemming Jensen med hhv. Pay Attention TM og Spurs Rain.
I eftermiddag afvikles de to danske indledende afdelinger på Charlottenlund som hhv. 4. og 6. løb
Fra hver afdeling går de tre bedstplacerede videre til finalen, der køres den 27.oktober på Charlottenlund Travbane med en førstepræmie på 60.000 kroner.
Ugens Golden Cup-løb med 25.000 kroner i førstepræmie ligger som 5.løb, og her har den tidligere sejrshest Osbourne med Arvid Olsen muligheden for at styre løbet fra start til mål.
Baneprogrammet finder du på dette link – klik her