14 nov2011
Hvem er Årets Staldmand?
I forbindelse med Hestesportens Galla – der afholdes lørdag d. 7. januar 2012 på Hotel Nyborg Strand – kårer Trænerforeningen af 1909 igen Årets Staldmand M/K og det er ved at være sidste frist for at indstille kandidater.
Det er KUN de trænere, der er medlem af “Trænerforeningen af 1909” som kan indstille kandidater til Årets Staldmand og trænerne kan kun indstille egne staldfolk!
Navnene på årets kandidater (husk en kort motivation) skal sendes til bestyrelsesmedlem Rene Kjær på mailadressen: k.rene@jubii.dk senest d. 20. november.
Foto: Gitte Madsen sammen med to af dette års tre vindere, Louise Sørensen og Merete Christensen (Inge Marie Raun var desværre forhindret)