Hvad ville odds være?
Hvad tror du odds ville være på, at en avlshings,t der blot har seks startende afkom i samme årgang, ville have to vindere på samme løbsdag?
Der skal nok være nogen, der kan opstille en sandsynlighedsberegning for eksemplet – der bare ikke er et eksempel, men fakta!
For fredag aften havde avlshingsten Archduke Kemp to vindere på Royal Canin Arena..
Først var det Pinocchio Day med Rene Kjær, der sejrede og siden Pride Lendalund med Henrik Lønborg
Sidstnævnte stod i øvrigt for aftenens præstation, da den fightede sig til sejr efter at have gået den tunge vej udvendigt på førerhesten undervejs.
Der var ikke meget, der adskilte Pride Lendalund fra Rockey P H (Earthquake) med Birger Jørgensen ved målpassage, og det var først i sidste skridt at Pride Lendalund fik mulen forrest.
Archduke Kemp virkede i dansk avl i flere sæsoner, men fik aldrig den helt store opbakning fra hoppeejerne.
Hans afstamning er ellers utrolig interessant, idet hans moder Emile CAS EL er helsøster til Andover Hall, Conway Hall og Angus Hall!
V5-spillet på Royal Canin Arena var favoritpræget.
I 1. afdeling havde Aboy From Above (From Above) med Allan Bo Rasmussen som ventet ingen problemer, og i 2. afd. viste FDT-formanden Jørgen B. Pedersen beslutsom kørsel bag Phantom Søhold (Docs Shawbet), som han tidligt bragte til spids.
Derefter kunne Christian Lindhardt vinde med Pina Colada (Dream Vacation), inden de to Archduke Kemp-afkom sluttede.
V5-spil, 3.-7. løb, omsat: 91.449 DKK. Opdateret kl. 22:22 | ||||||
Afd. | Nr. | Vinder | Odds | Værdi | Udg. | |
1 | 3 | Aboy From Above | Allan Bo Rasmussen | 1,85 | 52 | – |
2 | 6 | Phantom Søhold | Jørgen B. Pedersen | 7,08 | 173 | – |
3 | 1 | Pina Colada | Christian Lindhardt | 3,49 | 231 | 5 |
4 | 5 | Pinocchio Day | Rene Kjær | 4,18 | 1133 | – |
5 | 11 | Pride Lendalund | Henrik Lønborg | 3,64 | 5 | |
![]() |
||||||
Gevinster for 5 afdelinger rigtige. Antal rækker: 28 Gevinst: 2.024 kr |
||||||
Reserveheste rækkefølge: Afd. 3: 2, 1, 5, 7, 4, 9, 10, 8, 3, 6 Afd. 5: 1, 11, 10, 7, 9, 3, 8, 6, 2, 5, 4 |