Hvad skal hingsten hedde?
En kreds af jydske travsportsfolk gik i efteråret sammen og købte den amerikanske Donato Hanover-søn, From Above med henblik på at bruge den i dansk traveravl. Imidlertid giver navneligheden med den svenske avlshingst af samme navn, problemer.
I Dansk Travsports Centralforbunds register har man optaget From Above (US) som US From Above (US), men det er strid med hvad ejerne mener.
De har markedsført hingsten under navnet From Above US (US) og kræver, at DTC ændre deres registrering i overensstemmelse hermed.
I DTC overvejer man pt kravet og konfererer med det svenske centralforbund omkring præcedens.
Det er tidligere sket, at avlshingste, der er importeret fra USA har haft samme navne som hingste, der har virket her i Danmark.
Det allerbedste eksempel er Lance Hanover.
Der var to Lance Hanover – en født i 1944 og så Lance Hanover født i 1975.
Det problem blev løst ved at Lance Hanover født 1975 fik nyt navn til Super Lance.
Og så var alle glade.