Husk tilmelding til Kriterieauktion
Det er ved at være sidste frist for tilmelding til Opdrætterforeningens Kriterieauktion, der afholdes lørdag d. 24. september på Charlottenlund Travbane.
Tilmeldingsfrister:
Åringer og 2-åringer: Inden 1. juli
Løbsheste: Inden 15. august
Tilmelding skal ske til:
Opdrætterforeningen
Svanekevej 45
3751 Østermarie
Tlf. 3250 6535
Mail: mikkelstub@msn.com
Betingelser:
§1 Auktionen afholdes af Foreningen af Travopdrættere i Danmark (Opdrætterforeningen)
§2 Auktionen er åben for danskfødte og danskregistrerede Travhesteføl (Åring) født i 2009 og ejet af et af Opdrætterforeningens medlemmer.
§3 Opdrætterforeningen forbeholder sig ret til at fastlægge antallet af Åringer på Auktionen og tildeler Åringer plads på Auktionen efter følgende kriterier:
a) Antallet af Åringer på Auktionen er maksimeret til 100 mens minimum antal for gennemførelse af Auktionen er fastsat til 50 Åringer.
b) Åringer faldet efter hingste der virkede i Opdrætterforeningens regi i 2008 er sikret plads på Auktionen, dog således, at der maksimalt fremstilles 100 Åringer. Skulle der blive tilmeldt et større antal end den maksimale begrænsning tildeles pladser efter tilmeldingstidspunkt.
c) Åringer efter andre hingste end de under b) anførte tildeles plads på Auktionen efter lodtrækning op til det maksimalt fastsatte antal.
Opdrætterforeningen forbeholder sig ret til at aflyse Auktionen, eksempelvis ved manglende antal tilmeldinger.
§4 Anmeldelse til Auktionen er kun gyldig, når anmeldelsen sker på auktionsholders anmeldelsesblanket subsidiært andet medie defineret af Opdrætterforeningen, eksempelvis via Opdrætterforeningens hjemmeside, samt er signeret af Åringens ejer, der samtidig er medlem af Opdrætterforeningen på anmeldelsestidspunktet.
Anmeldelsesgebyr udgør kr 1.000,00 + moms pr. Åring der udtages til Auktionen.
Dersom ejeren af en Åring har forfalden gæld til DTC eller Opdrætterforeningen, kan ejerens Åring(e) slettes fra deltagelse på Auktionen helt frem til afholdelsen.
§5 Anmeldelsesfristen til Auktionen udløber den 1. juni.
Anvendes Opdrætterforeningens Anmeldelsesblanket skal denne sendes til
Opdrætterforeningens sekretariat Svanekevej 45 3751 Øster Marie.
Efteranmeldte Åringer kan ikke forventes optaget på Auktionen.
Anmeldte Åringer, der er optaget på DTC’s Åringsauktion, fragår automatisk fra tilmeldingslisten til Opdrætterforeningens Årings Auktion (denne).
§6 Registreringsattest på de godkendte Åringer skal være Opdrætterforeningen i hænde senest 15. august ellers vil Åringen blive slettet uden refusion af tilmeldings gebyr.
§7 Anmelder har mulighed for at fastsætte en mindstepris på den udbudte Åring.
Såfremt anmelder ikke egenhændigt fastsætter en mindstepris fastsættes den af Opdrætterforeningen til kr 5.000,00.
Auktionarius fastsætter størrelse af overbud.
§8 Afmeldes en anmeldt Åring efter udsendelse af korrektur af auktionssiden, men før auktionsdagen, refunderes anmeldelsesgebyret ikke.
§9 Udebliver en Åring fra eller afmeldes en Åring uden bekræftet dyrlægeattest på sygdom på Auktionsdagen, betaler anmelder til arrangørerne et beløb svarende til den fastsatte mindstepris.
§10 De anmeldte Åringer står vederlagsfrit, men for Anmelders risiko, på Charlottenlund Travbane. Anmelderne af de godkendte Åringer vil modtage særskilt oplysning om vilkår for opstaldningen.
§11 Ved Åringens ankomst og før opstaldning på Charlottenlund Travbane skal Opdrætterforeningen modtage en højst 3 dage gammel dyrlægeattest/sundhedsattest, der attesterer at pågældende Åring er sund og rask og uden tegn på smitsom sygdom, ligesom det attesteres, at pågældende Åring kommer fra et sted hvor der heller ikke er smitsom sygdom.
For hingstes vedkommende skal attesten endvidere attestere at Åringen er i besiddelse af normale ydre kønsorganer.
Sammen med dyrlægeattest/sundhedsattesten skal der fremvises gyldig vaccinationsattest. Vaccination skal have fundet sted senest 14 dage før ankomsten til auktionsstedet. Såfremt Åringen ikke er basisvaccineret, vaccineres den 2 gange med 1 måneds mellemrum, hvoraf sidste vaccination skal have fundet sted senest 14 dage inden ankomsten.
Røntgenfotografering af de tilmeldte Åringer er frivillig, men det vil blive anført ved hver enkelt Åring om røntgenfotografering er foretaget og i givet fald resultatet heraf.
Røntgenundersøgelserne skal ske med digital røntgen.
Hvis røntgenfotografering anmeldes skal minimum anføres følgende projektioner tages:
a. Latero-medial projektion af alle 4 tæer.
b. 115 grader skrå plantaro-lateral, dorso-medial projektion af begge haser.
c. Caudolateral-craniomedial oblique procektion af begge bagknæ.
Dyrlægeattest samt en udtalelse fra den dyrlæge der har foretaget røntgenfotograferingen skal være Opdrætterforeningen i hænde senest 15. august 2010, i modsat fald vil Åringen, i auktionskataloget, stå opført som ikke røntgenfotograferet.
§12 Åringer købes som beset af køber og i den stand, hvori de ved hammerslag forefindes og uden garanti af nogen art. Efter hammerslag står Åringen for købers regning og risiko i enhver henseende.
Det skal dog bemærkes at Købelovens betingelser i muligt omfang finder anvendelse i forholdet mellem køber og sælger.
§13 Auktionsholder påtager sig intet ansvar for de anmeldte Åringer, deres stand eller for det i kataloget anførte. Rekorder, løbsresultater og startpræmiesummer er så vidt muligt korrekte og ført ajour per 1. August 2010.
§14 Anmelder holder Opdrætterforeningen skadesløs for ethvert påkrav, det være sig krav om erstatning, sagsomkostninger eller andet som Opdrætterforeningen måtte ifalde som konsekvens af de ved Åringen anførte bemærkninger.
Købere er gjort opmærksom på, at supplerende oplysninger vedrørende Åringen kan gives af såvel auktionens speaker som af auktionarius, samt ved opslag på Åringens boksdør. Sådanne oplysninger har samme retsvirkning, som hvis de var optaget i auktionskataloget.
§15 Auktionsholder påtager sig intet ansvar for betaling af de solgte Åringer.
Betaling for det købte betales kontant, mod kreditkort eller check af køber ved hammerslag. Auktionsholder er, såfremt anmelder har godkendt dette, berettiget til at bevilge kredit i op til 14 dage fra auktionsdagen.
Eventuelle tab som følge af afgiven kredit, kan ikke rettes mod auktionarius eller Opdrætterforeningen.
For Åringer som sælges til købere, som er bevilget kredit gælder:
· Åringen livsforsikres i kreditperioden for købers regning for den samlede købspris. (budsum + evt. moms + salær + moms)
· Forsikringen tegnes i ”hesteforsikring” til 2 % af forsikringssummen pr. påbegyndt måned.
· Ejendomsretten overgår først til køber når hele købesummen, inkl. moms og salær, er indbetalt til Opdrætterforeningen.
Skulle en indkøbt Åring blive syg, komme til skade eller dø efter hammerslag, men før ejendomsretten er overgået til køber, er denne ikke desto mindre pligtig til at betale hele købesummen.
§16 For Åringer, der er anmeldt til Auktionen af personer, som ikke er momsregistreret, gælder at der ikke opkræves moms på budsummen, men alene på salæret. Endvidere gælder, at Åringen sælges efter særlige regler for brugte varer, jf. momslovens kapitel 17.
§17 Køberen er pligtig til på anfordring straks at opfylde de gældende salgsbetingelser for Auktionen eller udlevere det købte.
Ved tilbagelevering på grund af købers misligholdelse er køber pligtig til at svare alle tab og omkostninger ved nyt salg, hvad enten dette er auktionssalg eller almindeligt salg, køber har intet krav på et eventuelt overskud.
Ønsker sælger eller køber at foretage retslige skridt mod modparten, skal dette ske på eget initiativ og for egen regning. En sådan handling er Opdrætterforeningen uvedkommende.
§18 Den person, som afgiver bud, hæfter for opfyldelse af auktionsbetingelser.
Køber flere i forening, hæftes der solidarisk.
§19 Det enkelte salg sker ved hammerslag. Tvivl om højeste bud afgøres ved nyt opråb. Byder flere det samme, er auktionarius berettiget til at vælge.
Ved hammerslag betaler Anmelder 2,5 % af budsummen plus moms i salær til Opdrætterforeningen.
Ved hammerslag betaler køber budsummen plus eventuel moms på budsum jf. §16
Ved hammerslag betaler køber 2,5 % af budsummen plus moms i salær til Opdrætterforeningen.
Ved tilbagekøb af Åring med bud under kr 25.001 betales ingen salær.
Ved tilbagekøb af Åring med bud over kr 25.000 betales fuldt salær i henhold til ovennævnte.
§20 Erlægges betalingen ikke kontant ved hammerslag, er køber pligtig til at udrede de med inddrivelsen forbundne omkostninger og pligtige til at forrente restancerne med den gældende diskonto + 6 % pro annum fra hammerslag til betaling sker.
§21 Ethvert spørgsmål om handlens tilbagegang i anledning af fejl, mangler, erstatning eller afslag i købesummen i anledning af sådanne fejl eller mangler, indbringes for de civile domstole efter reglerne i Købeloven. Ethvert spørgsmål om mangler skal køber rette direkte overfor sælger. Enhver tvist skal afgøres efter dansk ret, værneting er sælgers hjemting.
§22 En sådan tvist er således såvel auktionarius som Opdrætterforeningen uvedkommende.
§23 Ophold på auktionsarealerne sker på eget ansvar.