Horsetimer som app til din mobil
Pressemeddelelse:
Premiere på ny app til Iphone, Ipod Touch og Ipads
HorseTimer er en såkaldt app, der er udviklet med det formål at gøre det sjovt og spændende at måle tiden i et travløb. Man kan også bruge HorseTimer til at måle tiden, når hesten afcantrer, opvarmer eller træner.
App´en er gratis og kan downloades i App Store, hvor man finder den ved at søge på: HorseTimer.
Der er tre måder man kan måle tiden på:
”Race”
Når man vil måle tiden i et travløb starter man med at indtaste løbets distance; f.eks. 2100 meter. Man kan måle tiden ved de forudindstillede målepunkter; de første 500 meter, de første 1000 meter, de sidste 500 meter af løbet, samt totaltid. Alle målte tider bliver automatisk omregnet til gennemsnitlige kilometertider.
”Large Button”
Med den store startknap får man den samme funktion som i ”Race”, men størrelsen af knappen gør, at det er let at starte og stoppe tiden og samtidigt følge feltet. Alle målte tider kan efterfølgende ses på ”Race”-skærmen, og kan ses undervejs i tidsmålingen.
”Trial Run”
I ”Trial Run” indtaster man en vilkårlig distance, efter at man har målt en tid; f.eks. en afcantring over 200 meter. Man starter og stopper tiden, og indtaster derefter distancen.
HorseTimer er udviklet og programmeret af Allan Klüver på basis af et idékoncept udviklet af Henrik Dyhrberg. Vi har allerede nye idéer til, hvad en ny version af HorseTimer skal indeholde, og vi modtager gerne konstruktiv kritik af HorseTimer samt gode idéer. Husk også, at man kan rate og kommentere app´ en i App Store.
Kontaktoplysning: henrikdyhrberg@gmail.com