Hollandsk Derbyvinder imponerede
Foto Gerard Forni
Hollandske Clint W Boko med Robin Bakker (foto) i sulkyen var den mest imponerende vinder af de to forsøg til årets Europa-Derby, UET Grand Prix, der i aftes blev kørt på Vincennes.
Clint W Boko) var tidligt i spids i løbet og vandt legende let i 1.12.9 foran hoppen Varade d’Hermine (Legs du Clos) med Jean Michel Bazire i 1.13.0 og Villeroi (Oiseau de Feux) med Jean Etienne Dubois i 1.13.1.
Her galoperede medfavoritten Volcan d’Urzy (password) med Jean Philippe Dubois kort efter start og blev diskvalificeret.
Foto Gerard Forni
Forinden havde Jean Michael Bazire (foto) vundet det første forsøg med Vaux le Vicmote (Nahar de Beval) efter føring hele vejen i 1.13.9a/2100 m foran hoppen Vive Majyc (Baccarat du Pont) med Louis Baudron i 1.14.1 og nok en ollænder, Conway Fortuna (Conway Hall) med Hugo Langeweg Jr i 1.14.5.
Hvor mange der går videre til finalen den 29. september på Solvalla afgøres først efter afviklingen af tre forsøg i aften på netop Solvalla.