Højere præmiesummer i Derbyet
Selv om travets S-årgang knapt er så stor som de to foregående årgange, så bliver der alligevel flere penge at køre om i såvel Dansk Tarok Trav Derby, samt Dansk Hoppe Derby, der sponseres af avlshingsten Broad Bahn.
S-årgangen var på 821 føl, mens der året før var indregistreret 851 (R-årgangen) og to år forinden 843 (P-årgangen)
Alligevel bliver tale om rekordpræmiesummer, når Dansk Tarok Trav Derby 2013 og Broad Bahn Dansk Hoppe Derby 2013 afvikles om små 14 dage.
I Dansk Tarok Trav Derby køres der om en præmiesum på 1.420.000 kroner, som fordeler sig således: 710.000 – 284.000 – 174.000 – 100.000 – 85.000 – 71.000 kroner.
I fjor fik Repay Merci som vinder 695.000 kroner og Peak, der vandt året før fik 655.000 kroner.
Dagen forinden køres Broad Bahn Dansk Hoppe Derby med 800.000 kroner i præmiesum, men følgende fordeling: 400.000 – 160.000 -96.000 – 56.000 – 48.000 – 40.000 kroner.
I fjor vandt Ragna Opal, og den fik 390.000 kroner i førstepræmie. Året før vandt Peak Performance, der fik 375.000 kroner, mens Odysse Eastwind i 2011 før fik 385.000 kroner.