Trav i cyberspace: Både godt og skidt
Lidt over halvdelen af de danske travtrænere har en hjemmeside, men størsteparten opdateres kun yderst sjældent. Mange har ikke været opdateret i over et år.
Internettet er kommet for at blive, men det er tilsyneladende ikke gået op for størsteparten af de danske travtrænere. I skrivende stund har således kun 38 af landets 66 professionelle travtrænere en hjemmeside, men over halvdelen af disse bliver aldrig eller stort set aldrig opdateret og er på den baggrund tæt på værdiløse.
Manglende tid er formentlig den mest hyppige årsag, men der er heldigvis også eksempler på rigtig gode sider, der opdateres ofte; fortrinsvis med kommentarer til startende heste – både før og efter løbene – nyt fra staldene etc.
På dén front skal Lunden-trænerne Kenneth Nielsen (øverst), Anders F. Jensen og Flemming Jensen have stor ros – førstnævnte er uden sammenligning den mest aktive med foreløbig 47 nyheder i januar og februar måned (!) – men også trænere som Arvid Olsen, Bent Svendsen, Christian Lindhardt, Gitte Madsen, Henrik Lønborg, Jeppe Juel, Knud Mønster, Morten Juul, Peter Frandsen og Rene Kjær har nogle ganske udmærkede sider. Peter Jensens nye hjemmeside tegner bestemt også lovende, men havde som bekendt først premiere i går.
Man savner dog noget kontinuiet i opdateringerne. Der er desværre ofte alt for langt mellem historierne, og så mister man som læser lynhurtigt interessen. Ja, man kan spørge sig selv hvad formålet i givet fald er med en hjemmeside, der prioriteres så lavt?
Lad os tage Rene Kjær, tredobbelt Danmarksmester og en af landets oftest sejrende kuske, som eksempel. “Nisse” har til dato kørt 56 løb i år og vundet fire sejre, men kun to af disse er omtalt på hjemmesiden!
Mange trænere har udelukkende en hjemmeside som “informationside” – dvs. den indeholder diverse kontaktoplysninger og måske lidt informationer om træningspriser m.m., men bliver ellers aldrig opdateret. Det gælder bl.a. vores danske ex-verdens- og Europamester Birger Jørgensen. Andre har haft en hjemmeside, men den er – af forskellige årsager – blevet lukket ned igen.
Facebook er i stedet begyndt at spille en større og større rolle i markedsføringsøjemed. Team Friis (Morten og John Friis) i Skive blandt de træningsstalde, der bruger det sociale mediefænomen flittigt til formidling af nyheder fra stalden – læs mere på https://www.facebook.com/Team.Friis
Men hvad mener DU egentlig om de danske travtræneres hjemmeside?
På Travservice.dk kan du deltage i en afstemning om, hvilken hjemmeside du synes bedst om. Du finder afstemningsblokken nederst til venstre på forsiden.
Træner | Hjemmeside | Opdateret sidst |
Alex Haagensen | – | – |
Allan Kristensen | – | – |
Anders F. Jensen | www.andersfjensen.dk | 24/2-2014 |
Anders Nielsen | – | – |
Anders Pedersen | www.stald-anderspedersen.dk | 7/10-2013 |
Arne Normann | – | – |
Arvid Olsen | www.arvidolsen.dk | 19/2-2013 |
Axel Jacobsen | – | – |
Bent Svendsen | www.bent-svendsen.dk | 21/2-2013 |
Birger Jørgensen | www.trav-traener.dk/birger | ? (Info-side) |
Bjarne Fyenbo | www.merci-halbak.dk | 8/2-2014 |
Christian Clausen | – | – |
Christian Lindhardt | www.teamlindhardt.dk | 17/2-2014 |
Dennis Olsen | – | – |
Egon Nielsen | – | – |
Finn M. Lassen | – | – |
Flemming Ankerdal | – | – |
Flemming Jensen | www.staldjensen.com | 22/2-2014 |
Flemming Larsen | www.flemming-larsen.dk | ? (Info-side) |
Frank Mikkelsen | www.frankmikkelsen.dk | 2008 |
Frantz Praëm | www.staldbutcher.dk/55817603 | 20/2-2014 |
Gitte Madsen | www.trav-traener.dk/gitte (fungerer ikke med Google Chrome) | 22/2-2014 |
Gordon Dahl | – | |
Henrik Lund | www.trav-traener.dk/henriklund | 6/3-2013 |
Henrik Lønborg | www.xn--staldlnborg-lgb.dk | 22/2-2014 |
Henrik Thomsen | www.httrav.dk | 18/2-2014 |
Jan Dahlgaard | www.stalddahlgaard.dk | 23/2-2014 |
Jan Friis | www.janfriis.dk | 13/2-2014 |
Jens A. Hansen | www.jensarnehansen.dk | 27/6-2013 |
Jens Simoni | www.teamsimoni.dk | ? (Info-side) |
Jeppe Juel | www.jeppe-juel.dk | 23/2-2014 |
John A. Jensen | – | – |
John Friis | www.johnfriis.dk | Se Facebook |
John Køhler | – | – |
Johnny Jørgensen | – | – |
Jørn Laursen | – | – |
Kaj Jensen | www.hovhedegaard.dk | ? (Info-side) |
Kaj Westergård | – | – |
Ken Ecce | www.kenecce.dk | 6/5-2013 |
Kenneth Nielsen | www.travtraener.dk | 24/2-2014 |
Kent Friborg | www.kentfriborg.dk | ? (Info-side) |
Kim Mortensen | – | – |
Knud Mønster | www.knudmonster.dk | 22/2-2014 |
Lars Lykke | www.larslykke.dk | 15/4-2013 |
Leif Nørbak | – | – |
Liv Jorunn-Lund | – | – |
Martin Hansen | www.staldhansen.dk | Se Facebook |
Max Johansen | – | – |
Max Nielsen | – | – |
Morten Friis | www.johnfriis.dk | Se Facebook |
Morten Juul | www.morten-juul.dk | 24/2-2014 |
Nicolaj Andersen | – | – |
Niels H. Madsen | – | – |
Ole Bender | www.olebender.dk | 17/1-2014 |
Pauli Andersen | – | – |
Peter Frandsen | www.teamfrandsen.dk | 22/2-2014 |
Peter J. Hansen | – | – |
Peter Jensen | www.staldpj.dk | 24/2-2014 |
Peter Rasmussen | www.peterrasmussen.dk | 24/12-2013 |
Rene Jonassen | www.renejonassen.dk | 11/2-2013 |
Rene Kjær | www.rene-kjaer.dk | 20/2-2014 |
Steen Juul | – | – |
Søren Johansson | www.teamjohansson.dk | 15/1-2014 |
Thomas Bonde | www.trav-traener.dk/bonde | 23/10-2010 |
Thomas Fischer | www.thomasfischer.dk | 8/12-2013 |
Troels Boeck | – | – |