Hingstekåring i Sverige
9-årige Blue Mac Lad har hidtil virket i avlen i Finland. Foto Claes Kärrstrand
I disse dage har Svensk Travsport sin årlige Hingstekåring på Axevalla, og mandag var det tre amerikansfødte hingste, der opnåede flest points i kåringen
Blue Mac Lad (Muscles Yankee) toppede mandagens kåring, idet den opnåede 86 points, hvad der akkurat bringe den ind i den eksklusive gruppe af hingste, der skønnes at have et meget højt avlsniveau.
Blue Mac Lad har i øvrigt en broder, Self Obsessed (Self Possessed), der i denne sæson er opstaldet hos Hans Schougaard på Nørlund.
Nærmest Blue Mac Lad i vurderingen kom den kun 4-årige Pastor Stephen (Cantab Hall) med 81 points fulgt af 5-årige Hard Livin (Sjs Caviar) med 77 points – Hard Livins mooder, Affinity er i øvrigt nu danskejet af Thomas Lind-Holm på Stutteri Dust.
Her er resultaterne af mandagens kåring
Blue Mac Lad (84), Pastor Stephen (81), Hard Livin (77), Yield Boko (77), Leader Of The Gang (74), Marco di Jesolo (72), Russell Hill (71), Global Manhattan (56), Godolphin (54), Eclair d´Inverne (47), Ego Freij (26) och King Cane (26).
Således er vurderingen:
Meget højt niveau (100-86 points), højt(85-71), medio (70-56), lavt (55-41) meget lavt vurderet avlsværdi(40-0).
Pastor Stephen, der sidste år var en af USA’s bedste 3-åringer. Foto Claes Kärrstrand